Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
ham en Dagsmulkt paa 2 Rdl., indtil Oplysningerne indsendtes.
For af spare for mere Ulejlighed end højst nødvendigt havde Kom-
missionen meddelt Sognepræsterne, at de kun skulde styre eller lede
Efterretningernes Indsamling, men ingenlunde selv udføre Detaillen;
dertil kunde de benytte Skolelærere, Sognefogder, Oldermænd eller
hvilke andre med Lokalforholdene bekendte Mænd i Sognet, de
dertil fandt skikkede, og for at faa Pillen til at glide endnu bedre
ned havde man yderligere bekendtgjort, at man ikke behøvede at
indsende selve Optællinglisterne til Kommissionen — en unægtelig
bekvem, men højst dristig statistisk Fremgangsmaade — da Listerne
«alene er at betragte som et Materiel, hvilket Sognepræsten efter
eget Skønnende og uden dertil at binde sig, naar han finder For-
andring deri nødvendig, benytter til sin Beretnings Afgivelse».
Som tidligere meddelt havde Kommissionen ikke oprindelig
en fast Budgetsum, men med Normalbudgettets Indførelse kom
Kommissionen paa fast Gage. Udgifterne før den Tid synes at
have været meget uligelige, særlig smaa i de første Aar, derefter
stigende og abnormt store i 1840, da Udgifterne vist have været
ca. 14.750 Rdl. Efter de 4 foregaaende Aars Gennemsnitsudgifter
(hvoriblandt dog adskillige ekstraordinære Udgiftsposter i 1840
ikke kunne være medregnede) blev Normalsummen fra 1841 sat
til 5000. De Normalsummer, der tilstodes Kommissionen, bleve
dog stadig, og ofte klækkeligt, overskredne, hvorfor der jævnlig
udstedtes kgl. Resolution, ifølge hvilken der bevilgedes ekstraor-
dinære Tilskud. Forholdet mellem den budgetterede og virkelig
forbrugte Sum har 1841—48 omtrent stillet sig saaledes:
Aaret Efter Budgettet Virkelig Udgift
Rdl. Rdl.
1841 5000 9260
1842 7740 7697
1843 7000 7866
1844 7000 8554
1845 7000 7528
1846 10600 10937
1847 10600 17457
1848 15600 15944