Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

87 ham en Dagsmulkt paa 2 Rdl., indtil Oplysningerne indsendtes. For af spare for mere Ulejlighed end højst nødvendigt havde Kom- missionen meddelt Sognepræsterne, at de kun skulde styre eller lede Efterretningernes Indsamling, men ingenlunde selv udføre Detaillen; dertil kunde de benytte Skolelærere, Sognefogder, Oldermænd eller hvilke andre med Lokalforholdene bekendte Mænd i Sognet, de dertil fandt skikkede, og for at faa Pillen til at glide endnu bedre ned havde man yderligere bekendtgjort, at man ikke behøvede at indsende selve Optællinglisterne til Kommissionen — en unægtelig bekvem, men højst dristig statistisk Fremgangsmaade — da Listerne «alene er at betragte som et Materiel, hvilket Sognepræsten efter eget Skønnende og uden dertil at binde sig, naar han finder For- andring deri nødvendig, benytter til sin Beretnings Afgivelse». Som tidligere meddelt havde Kommissionen ikke oprindelig en fast Budgetsum, men med Normalbudgettets Indførelse kom Kommissionen paa fast Gage. Udgifterne før den Tid synes at have været meget uligelige, særlig smaa i de første Aar, derefter stigende og abnormt store i 1840, da Udgifterne vist have været ca. 14.750 Rdl. Efter de 4 foregaaende Aars Gennemsnitsudgifter (hvoriblandt dog adskillige ekstraordinære Udgiftsposter i 1840 ikke kunne være medregnede) blev Normalsummen fra 1841 sat til 5000. De Normalsummer, der tilstodes Kommissionen, bleve dog stadig, og ofte klækkeligt, overskredne, hvorfor der jævnlig udstedtes kgl. Resolution, ifølge hvilken der bevilgedes ekstraor- dinære Tilskud. Forholdet mellem den budgetterede og virkelig forbrugte Sum har 1841—48 omtrent stillet sig saaledes: Aaret Efter Budgettet Virkelig Udgift Rdl. Rdl. 1841 5000 9260 1842 7740 7697 1843 7000 7866 1844 7000 8554 1845 7000 7528 1846 10600 10937 1847 10600 17457 1848 15600 15944