Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

96 udtømmende og vilde svulme stærkt op, hvis man tog alle Tidsskriftartiklerne med, har sin Berettigelse overfor en Forfatter som Thaarup, der bedre bedømmes kvantitativt end kvalitativt. Hans kæmpemæssige litterære Arbejde giver forst og fremmest, og som Regel næsten kun, en Materialsamling. Hans Force er at gøre Ekscerpter, hvis han da ikke tager Rub og Stub med og blot klipper ud. Men det er en uhyre Flid, der er nedlagt i dette, selv om det tages i Betragtning, at de senere Værker for en Del laves paa Udskrifter af de foregaaende. Om end meget af denne Viden er tredie og fjerde Haands og hans Forfatterbane derfor ogsaa er betegnet ved "Genmæler% «Nødværge» og andre Protester fra forskellige Hold mod Enkeltheder i hans Fremstilling1), saa tør hans statistiske Arbejde dog nok siges at staa fuldt Maal med Datidens bedre og give, hvad den krævede. Det er ikke lians Skyld alene, men fuldt saa meget Tidens, at det mest «ustatistiske» Stof tager Plads op i Ark paa Ark, at han f. Eks. i sit store Værk breder sig i Beskrivelsen af betydningsløse Nytteplanter, som om der i dem laa Rigdomme gemte, hvorved man kunde være Udkindets Produktion foruden (af Ærenprisens Blad skulde der kunne laves god Te, o. s. v.), han giver jo desuden blot der- med en skyldig Tribut til Tidens Borgersind og Patriotisme og aabner en velkommen Udsigt til Emancipationen fra Handels- makkerskab med England. Og efter Tidens Smag er Talmaterialeti hans Værker ikke sjældent ringe. I hans «Statistisk Udsigt» fra 1825, et Værk paa over 700 Sider, tager Befolkningsstatistikken i egentlig Forstand kun en halv Snes, og ikke stort mere Plads tager Kesten af Tabelstoffet i Værket; det tørre Stof maa nøjes med en lille Appendiksbog, de ovennævnte «Statistiske Tabeller«. Hans Sans for talmæssig Vurdering er dog snarest forud for Tidens almin- delige «statistiske». Sin Opfattelse i saa Henseende udtrykker han selv saaledes i 1812: «Fra mit første Arbejde i Kollegialvejen i) Med hans Konkurrent Schlegel udfægtedes i 1794 en Polemik i «Kritik og Antikritik» og <Lærde Efterretninger». Schlegel’s Kritik angik dog mindre formentlige Unøjagtiglieder i Thaarup’s Fremstilling end Be- skyldning for Plagiat.