Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

i Aaret 1784 har jeg stedse haft med Tabelvæsen at bestille, set og sammendraget og forfattet mange Tabeller, fundet saare mange upaalidelige eller urigtige eller vildledende, eller dannede og lem- pede til at give et forudfattet Resultat, men dog maa jeg være uenig i, at Talarbejder og Beregninger ej skulde være af Nød- vendighed og Nytte i et velindrettet Kollegialvæsen». Afstanden mellem Thaarup’s og Bergsøe’s danske Statistik er stor, stor i Behandlingsmaade og saa stor i Tiden, at der ikke kan være Tale om, at det sidste Værk ligefrem kunde bygge videre paa det første, men der gaar Traade imellem dem, og det delvise E'or- biUede bor ikke helt glemmes. Med en Blanding af Respekt for sit Kald og af Selvglæde karakteriserer Thaarup sig, ikke usandt, som den, «for hvem det blev et af Livets Goder at være Fædrene- landets Hæders Tolk, dets samtlige Fordeles og Stifteisers Kender». Thaarup var Universalstatistikeren1). Datidens øvrige For- fattere havde gerne deres Speciale. N. Mor vil. le er paa en Maade Tidens «politiske Begnemester». Forsikringsspørgsmaal («Enke- kassen») havde i øvrigt i Slutningen af forrige Aarhundrede fremkaldt nogen Interesse for den politiske Aritmetik (Bugge, Horrebow, Tetens). Det er kartografiske Landmaalerinteresser, der bringe Morville (ligesom S. Bruun2) og Gudme) over paa statistisk Terrain, og paa Grundlag af Videnskabernes Selskabs Kort, som han har fremragende Del i, bygger han en Mængde Beregninger op, særlig om Arealets Benyttelse, som han i Tidsrummet fra 1782 til 1807 forelægger i lærerige Afhandlinger for dette Sel- skab3). De Morville’ske (af Bruun til Tider modificerede) Tal om det samlede Areal, Skovenes, Mosernes, Soernes og Ager- landets Fladeindhold, Lande-, Konge- og Byvejes, Grøfters, Aaers og Markskels samt By-og Bygningsplaners geometriske Udstrækning, Universalstatistikken dyrkes lærebogsmæssigt af Forfattere som Graah (en lille Statistik til Skolebrug 1798, ny Udg. 1804), Baggesen o. a. a) Videnskabernes Selskab tilbød Bruun at blive Medlem, men efter Mol- bech’s Sigende afslog han det af Beskedenhed og fik saa dets Sølvmedaille. 3) Han naaede dog ikke længere end til Øerne og Hjørring, Aalborg og Randers Amter. Dansk Statistiks Historie 1800—1850. 7