Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

99 godt af den stigende Interesse for landøkonomisk Topografi, faar en udmærket Fremstilling i Schouw’s «Skildring af Vejrligets Tilstand i Danmark» (1826). Finans- og Skatteforhold behandles, ikke med statistisk Formaal, men med Statistikken som illustrativt Hjælpe- middel, af C. Ü. D. v. Eggers, Vogt og Mandix. Talmaterialet i Eggers’s «Memoiren über die dänischen Finanzen» (2 Bd. Hamburg 1800—1801) er dog ret begrænset, drejer sig mest om Mønt- og Kursforhold eller belyser forskellige finansielle Indretningers, f. Eks. Kreditkassens, økonomiske Udvikling. I Sporgsmaalet om Offent- liggørelsen af Statshusholdningens statistiske Data søger han at indtage et juste-milieu-Standpunkt, holder paa en Publikation i Smag med Necker’s comptes rendus, ø: en Meddelelse blot af Hovedresultaterne, men ikke en Fremlæggen af alt i største Detail («hvad Glæde ud over Nysgerrighedens har man af Resultaterne derom?»); en saadan vilde kun stifte ugrundet Mistillid, medens det er tilstrækkeligt, naar Regeringen blot er villig til at lade Videnskabsmandene kigge i Papirerne. 1 Vogt’s «Udsigt over det danske Monarchies Skattevæsen» (1815) og i Mandix’s »Om det danske Kammervæsen» (1820) finder man, foruden Hartkorns- oversigter, spredtvis Oplysninger om forskellige Indtægtsposters Beløb. Demografien fremstilles i Aårhundredets Begyndelse, som tid- ligere nævnt, af Pram og desuden af Callisen. Callis en er ikke en Førstehaandsstatistiker, samler ikke nyt Stof, men lægger det for- haandenværende til rette og trænger dybt ind deri. Vel bevandret i Udlandets Statistik, baade dens officielle Publikationer og dens ved den politiske Aritmetik (Graunt, Süssmilch, Baumann, Kersseboom og Wargentin) skærpede Metode, studerer han Be- vægelsen i sit Lands Fodsels- og Dødslister og dets Folketællings- data med samme praktiske Interesse og Omhu, som Gartneren følger Luft- og Temperatursvingningerne, alt med det Formaal at gore sit Land og især sit kære Kobenhavn til et hygieinisk sundt og godt Opholdssted, hvor Borgerdyd, Almenvel og Sædelighed kunne trives. I hans Hovedværk «Physisk medizinske Betragt- ninger over Kjøbenhavn» (2 Bd. 1807 — 09) gaa Lægevennens filan- tropiske Interesse og nøgtern Iagttagelse og Indsamling af 7*