Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
righoldigt Materiale ypperlig Side om Side. For Videnskabernes
Selskab forelægger han 1816 en Afhandling (som han beder
«bedomt med Skaansomhed om Oldingens svækkede Evne»):
«Om adskillige Gienstande, som bidrage til Folke-Formerelse og
Folke-Formindskelse, med Bemærkninger om Folketællinger og
Ægteskabs-, Fode- og Døde-Lister, meest med Hensyn til de
danske Stater» og kommer heri med adskillige fornuftige Forslag
til en bedre Indretning af Skemaerne oin viede, fødte og døde,
Forslag, som en senere Tid til Dels virkeliggør. — 0. J. Rawert er
Tidens Industristatistiker. Hans første Arbejde, «Beretning om
Industriens Tilstand i de danske Provindser» (1820), er blevet til
i Anledning af en Kejse, foretagen med offentlig Understøttelse, i
Somrene 1819 og 20. Metoden er famlende, en Blanding af en
udpenslende Skildring efter de topografiske Beskrivelsers Recept
og praktiske Reform bestræbelser, med talrige Vink om tekniske
Forbedringer. Han gaar saa at sige med Blyantet fra Hus til
Hus, og man kigger hyggeligt ind til hver lille Fabrik, hvis
Ejermand gerne ret ugenert nævnes («Madame Kjærs Kohaars
og Uldfabrik i Odense, der drives med 1 Væv» o. s. fr.)1). Der
er Masser af Data, men ingen tabellariske Oversigter. I den store
«Kongeriget Danmarks industrielle Forhold fra de ældste Tider
indtil Begyndelsen af 1848», der udkom 1850, er der den samme
Bredde i Fremstillingen, et Mosaikarbejde med minutiöse statistiske
Data stillede Side om Side, sammenstykkede, men ikke organisk
forenede. Her gives imidlertid en saadan Fylde af statistisk Stof,
ikke blot den officielle Statistiks Tal, men nye Data, møjsommeligt
samlede i Arkiverne eller indhentede ved nye Spørgeskemaers Ud-
sendelse, at Værket uundgaaelig maa raadspørges af den, der vil
kende Tidens industrielle Liv.
Omkring Aar 1830 faar Statistikken et mere videnskabeligt
Tilsnit, der viser sig i større Sans for dens Teknik og Metode og
i bevidst Stilen mod den talmæssige Kerne. Det er Dønningerne
’) Arten i Fremstillingen kan illustreres ved Omtalen af nævnte «Fabrik», hvis
Antal af Væve er gaaet ned fra 4 til 1: «Tidsomstændighederne i Forening
med, at Ejerinden muligen ej stedse har erindret, at naar kun lidet er at
fortjene, maa man og lade sig nøje med lidt, er Aarsag til denne Aftagen».