Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
fra de stærke Brydninger i Statistikken udenlands, der nu ramme
Danmark og sætte Arbejdet i Drift. Man er endnu ikke inde i
de statistiske Kongressers Tid, men Forbindelsen mellem Landene
er levende nok. og den officielle Statistik, hvis videnskabelige
Værd er stigende, sender ud i Verden bindstærke Værker med
Masser af Tal, om Befolkning, om kriminelle Forhold, Handel og,
især senere, Industri, samt adskilligt andet, hvis Nyhed interesserer,
og hvis Regelmæssighed forbavser. Befolkningsstatistikken, hvis
Teknik allerede gennem forrige Aarhundredes Røgt er bragt op
til et højt Stade, faar ved samme Tid stærke Impulser gennem
Quetelet, og hans geniale Syn virker næsten som en Aabenbaring,
der samler baade naturkyndige og Nationaløkonomer om sig til det
statistiske Arbejde. I Danmark blev det Mænd som David, Fenger,
Kayser og Bergsoe, der bleve Bærere, men ikke kritiklose Agenter,
for det nye.
Vendepunktet kom egentlig allerede med Nathanson’s For-
fattervirksomhed og den derpaa følgende Polemik med David. 1832
—34 udgav Nathanson «Danmarks Handel, Skibsfart, Penge- og
Finantsvæsen fra 1730 til 1830», der i «Maanedsskrift for Literatur»
fik en indgaaende og kyndig Kritik af David, hvis Afhandling ud-
kom som selvstændig Bog 1833 under Titelen «Om Danmarks
Handel og Finanzer». Ved flittig Benyttelse af alt foreliggende
Materiale og ved dybtgaaende Arkivstudier havde Nathanson i sit
ovennævnte Værk tilvejebragt en stor Mængde Data, ud fra hvilke
han bedømte Landets økonomiske Stilling og dens skiftende Rege-
ringspolitik. Det nye ved hans, og ogsaa ved David’s, Arbejder
var dels den Udsigt, der herved aabnedes Historien til ad hidti]
lidet befærdede Veje at komme Fortiden ind paa Livet, dels den
Omhu og ret vaagne Kritik, hvormed Talmaterialet samledes, bear-
bejdedes og stilledes i nøje Rapport til Tidsudviklingen. 183G
udkom Nathanson’s Hovedværk, «Historisk statistisk Fremstilling
af Danmarks National- og Stats-Husholdning fra Frederik den 4des
Tid indtil Nutiden», der væsentlig støtter sig til hans tidligere Ar-
bejde. Han var ingen streng videnskabelig uddannet økonom og
Statistiker, hans Fremstillingsevne var overmaade tarvelig, Tal-