Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

staaet at benytte sig af den udsatte statistiske Post, de stilledes paa, til at klare sig mangt og meget og samle deres Viden til et omhyggeligt statistisk topografisk Billede af deres Hjemstedsegn. Efterhaanden som Statistikken centraliseredes, sygnede dog denne private topografiske Litteratur for en Del hen; de sniaa lo- kale Brønde, hvorfra adskillig Viden var ost frisk op, lob nu tørre til Fordel for det Net af Ledningsror, der førte ind til det samlende Midtpunkt. Det kan desuden heller ikke benægtes, at denne topografiske Statistik til Tider havde Karakteren af lidt af en Mani, dyrket af kaldede og ukaldede, som naar J. N. Lange «Dis- cipel i Roeskilde-Cathedralskole» 1830 udsender sin «.Topographie over øen Langeland». Tilmed drejede Tidens Hjul efterhaanden hen imod den romantiske Tidsalders Egne, hvor man saa. ned paa denne Beskrivelse af Sognes og Landsdeles Tilstande som det rene filistrøse Pindehuggeri, Protester imod den kom frem i Littera- turen, og i «Lægdsgaarden i Olsebymagle» tog Poul Møller dens Detailmageri lunt humoristisk paa Kornet. Forbilledet for denne Statistik kommer fra Norge. Præsten H. Strøm’s «Skildring af Søndmor» (1762) og af Eger Præstegæld regnes i saa Henseende for klassiske. Tidligere var der ganske vist udgivet adskillige Beskrivelser i Danmark: Thurah’s over Bornholm (1756), over Amager (1758), m. fl., men med et Minimum af statistisk Stof. Ogsaa Rejsebeskrivelserne, som den Tids Universitetsstatistikere kraftig anbefalede, vare begyndte at florere, men, karakteristisk nok, havde de mest kastet sig over fjerne og eksotiske Lande: F. L. Norden’s Beskrivelse fra sin Rejse i Ægypten, en Række fysisk-okonomiske Skildringer om Island ved Eggert ’Olafsen og Biarne Povelsen og senere (1775— 77) ved 0. Olavius1). I «Magazin for Danmarks og Norges topogra- phiske Beskrivelse» (1. Bind) gør Thaarup opmærksom paa, at et ’) Medens ogsaa Schlözer i sin «Staats Gelahrtheit» træder i Skranken for den, tager han dog bestemt Afstand fra forskellige udkomne Skrif- ter, der give Anvisning paa, hvorledes man med Udbytte under en Rejse kan samle statistisk Stof, saaledes bl. a. Grev Berchtold’s (1789), der udkaster over halvandet Tusinde Spørgsmaal til behagelig Afbenyt- telse for Rejsestatistikere.