Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Selskab af lærde med anselige Bekostninger paa Statskassens Reg-
ning har gjort Rejser til Arabien og andre Lande «paa en Tid, da
man forgæves søgte paa Kollegiebordene Karter, Tabeller, Beskri-
velser, Beregninger, Sammenligninger over Fædrestaten i det hele».
Han foreslaar nu (1797) Oprettelsen af F2mbeder som rejsende Sta-
tistikere, helst fem, hvoraf tre i Norge, lønnede med 1000 Rigsdaler
hver (unge studerende, Kopister eller Fuldmægtige af Kollegierne
burde dog nøjes med 4—500 Rdl.), efter 4—6 Aars Forløb skulde
de afløses af andre og gaa over i Kollegietjenesten eller maaske
ansættes som Amtmandsemner. «I Statsudgifternes Rubrik ved
Siden af nogle og tredive Tusinde Rigsdalers Anførsel for Teater-
væsen skulde man frydes ved at se, at hine Forretningsmænds
Dannelse ej var anset ubetydelig eller glemt, og at man for samme
Udgift tillige fik Skildringer og Besvarelser over hver Plet af
Landet, og aarlige Beretninger og Annaler over de Forandringer,
der ideligen foregaar». Det var Thaarup’s Tanke, at disse Rejse-
statistikere skulde knyttes, m. H. t. Instrukser, Plan for Arbejdet
o. s. v., til det nyoprettede Tabelkontor, Landhusholdningsselskabet
eller Læreren i Statistik ved Universitetet.
Til denne topografiske Litteratur hører det tidligere omtalte
Værk af Hennings i Anledning af hans Jyllandsrejse, Skrifter af
Wilse og ind i 19. Aarh.s Begyndelse bl. a. «Bornholm beskreven
paa en Kejse i Aaret 1815» (1819) ved Rawert og Garlieb, hvor
der i det teknologiske og naturbeskrivende Indhold er ind-
flettet statistiske Data om Sandstensproduktion, Fiskeri og Skibs-
fart (Antallet af Kvaser, Eger og Baade), Folketal, viede, fødte og
døde m. m.
Som et Bevis paa, hvor stærkt den egentlige topografiske
Skildring er oppe i Tiden, kan det anføres, at Præsten Grønlund
i 18. Aarh. udkaster et Skema til Sognebeskrivelse til Vejledning
for Præsterne, og at Landhusholdningsselskabet udsætter en Præ-
mie til samme Opgaves Løsning for en vükaarlig valgt Egn1).
Wilse’s Beskrivelse af Fredericia og Tyholm belønnes af Selskabet
i) Garlich’s Mønsterskemaer fra senere Tid for Købstads- og Sognebeskri-
velser ere tidligere omtalte (S. 33 ff.).