Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
sætninger i det hele; Naturkundskab, Teknologi, Handelshistorie
og Handelsvideuskab ere derfor vigtige Fag for ham; men dernæst
skal han af Psykologien og Menneskelighedens Historie lære
Menneskenes Lidenskaber, Svagheder m. m. at kende; i den natur-
lige Ret og Moral og i den filosofiske Videnskab skal han hente
Belæring om Borgernes og Nationernes naturlige Rettigheder og
Pligter og Midlerne til deres Haandhævelse og Iagttagelse. «Histo-
rikerens og Statistikerens egentlige Kald er i sig selv egentligen
kun at være Fortæller, at tænke derover er egentlig Læserens
Sag». Forfatteren er dog saa god til sidst at indrømme Stati-
stikken et noget starre Spillerum, idet han havner i Fordringen
om en raisonnerende og pragmatisk Statistik.
Selve Tidsskriftet indeholder en Del udenlandske statistiske Data.
I dets Kubrik: «Blandede Sager» puttes interessant og uinteressant
Smaastatistik ind imellem hinanden. Her gives Tal om Indtægter
og Udgifter for Brolægningsvæsenet i Kobenhavn 1788 og «Bidrag til
Kundskab om Pengecirkulationen i Jylland» ved Oplysning om An-
tallet af de i 1772 protokollerede Obligationer ved de maanedlige
Landsting, o. s. f'r. En anden nogenlunde fast Kubrik omhandler
fremmedes Beretninger (ogsaa statistiske) om Fædrelandet. Endelig
gøres der fyldigt Kede for Danmarks Fabriksvæsens Historie,
det københavnske Opfostringshus' Indtægter og Udgifter, Folke-
mængden i Grønland 1789, Befolkningen paa Guinea, det offentlige
Regnskabsvæsen m.m.; en to Siders «Statistik» omhandler Bogtrykke-
rierne i København. Med 3die Bind (1797—98) skifter Tidsskriftet
Karakter, Thaarup er jo nu under Opbrud til Norge, og det
fjerde og sidste Bind, der ikke længere bærer Thaarup’s Navn, er
saa godt som ganske blottet for Statistik til Fordel for overmaade
lange liistorisk-filosofiske Udviklinger. — Allerede i 1797 er Thaarup
igen ude med et nyt Tidsskrift, «Magazin for Danmarks og Norges
topographiske, oeconomiske og statistiske Beskrivelse», der oplever
2 Bind (1. Bd. 1797—1801, 2. Bd. 1802—03), indeholder en Af-
handling om statistiske Beskrivelser, en Liste over de 1764—1774
solgte kgl. Godser og andet af statistisk Interesse, men dog i
væsentlig Grad omhandler norske Forhold.