Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
serne, og som ogsaa benyttes af Tabelkommissionen i dets første
Tabelværkshæfte om Folkemængden 1834’).
Den økonomiske Maaling, der senere skulde faa ret stor Be-
tydning for Landbrugsstatistikken, paabegyndtes 1768, afbrødes
under Struensee, optoges igen 1806 og afsluttedes 1822. Hvad
der fandtes af ældre Kort over de kgl. Godser eller i Privateje,
blev gennemgaaet og rettet i Marken, for det øvriges Vedkommende
foretoges en ny Maaling, og paa dette Grundlag tilvejebragtes
Matrikelkort over hele Landet2).
Da den administrative Inddeling har stor Betydning for To-
pografien, ska] den lige berøres i denne Forbindelse. De to Hoved-
inddelinger, Stifts- og Amtsinddelingen, vare indtil Slutn. af 18.
Aarh. saaledes organiserede, at den ene var den anden underordnet.
Ved Plakat af 21de Juni 1794 ophæves saa temmelig dette Forhold,
og Forskellen mellem Stiftamtmand og Amtmand bliver, uden for
gejstlige Forhold, væsentlig kun en Navneforskel. Ifølge samme
Plakat bliver Araternes Antal betydelig indskrænket og den nu
bestaaende Amtsinddeling i Hovedsagen slaaet fast, idet det egent-
lige Danmark da inddeles i 17 Amter (Amtmandskaber) foruden
Bornholm3). Deres Omraader paavirkes dog til Tider af de hyppigt
foretagne Forandringer i Herredernes og Sognenes administrative
Grænser, jfr. saaledes kgl. Resol. af 14de Juni 1799, der fastslaar
en starre Omfordeling m. H. t. Aarhus, Randers og andre jydske
Amter, og ifølge Resol. af 9de Marts 1824 (PI. 18. Marts) bliver
Aarhus Amt delt i to, Aarhus Amt og Skanderborg Amt. Ogsaa
Stiftsinddelingen bliver kendeligt ændret omkring det 19. Aarh.’s Be-
’ ) I Statistisk Tabelværks 2det Hæfte gøres der i øvrigt opmærksom paa, at
Morville og Bruun have beregnet en geografisk Kvadratmil til 10.032
Tdr. Land, altsaa en geografisk Mil til 11.851 danske Alen, hvilket næppe
helt stemmede med Datidens Beregninger af Jordmeridianens Længde og
i alt laid ikke med de nye, hvorefter en geograf. Mil maatte antages
at være 11.804,6 danske Alen. Som Følge heraf var det i det første
Hæfte benyttede Areal i geograf. Kvadratmil noget over 3/« pCt. for
lavt ansat.
* ) Grliemann’s Amtskort ere byggede paa dette Materiale, ligesom Mansa’g
Kort.
* ) Den traadte dog først efterhaanden i Kraft ved indtrædende Vakance i
Amtmandsposterne.
9*