Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
132 gyndelse, idet en kgl. Resolution af 21de Juni 1799 (Promemoria 29de Juni) bestemmer, at Lolland-Falster, der tidligere hørte under Fyn, fremtidig skal have sin egen Biskop Vilde man forfølge de finere Grænselinier, vilde man træfte en stor Mængde Forskyd- ninger og et Virvar af hinanden krydsende Linier, da Ændringer i et enkelt Sogns eller et enkelt Herreds Grænser oftest foretoges med en bestemt administrativ Inddeling for øje (den kirkelige eller retslige o. s. v.), medens Forholdene i anden administrativ Henseende lodes urørte. De, der praktisk syslede med Statistik, havde derfor god Grund til at føle sig i en Labyrint, og der hores da ogsaa fra Statistikeres Side Klager over disse Vanskeligheder, saaledes allerede fra Schlegel. De Hovedinddelinger, Statistikken havde at operere med, var den «almindelige», o: den traditionelle, samt den gejstlige og den civile. Et «Herreds« Grænser forme sig ganske forskelligt, efter som man lægger den ene eller den anden af disse Inddelinger til Grund. I det 19. Aarh.’s første Halvdel er den første (den «almindelige») Inddeling den i statistisk Henseende dominerende. Den ligger saaledes til Grund for Videnskabernes Selskabs Kort, Gliemann’s Amtskort, og det er ogsaa den, Tabelkommissionen støtter sig til, saaledes ved Folketællingerne2). Dens Inddelinger svæve imidlertid for saa vidt i Luften, som dens Herredsomraader ikke stemme med de faktisk eksisterende Myndighedsgrænser; i den gamle Matrikels Tid synes den til en Begyndelse saa temmelig at være falden sammen med den da bestaaende gejstlige Inddelings Grænser, som senere Tider derpaa efterhaanden have forrykket3). Meteorologiske Iagttagelser. De meteorologiske Observationer i København kunne føres tilbage til 1671, i hvilket Aar Thomas Bartholin den Ældre iagttog Luftens Temperatur fire Gange daglig og offentliggjorde sine Iagttagelser. For 1819 udskilles Als og Ærø som et særligt Stift. 2) Se nærmere Bergsøe’s Statistik 1. Bind, S. 17 ff. og Forordet. 3) M. H. t. den topografisk-,statistiske Litteratur henvises til Afdeling I (særlig S. 77 og S. 104).