Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
gyndelse, idet en kgl. Resolution af 21de Juni 1799 (Promemoria
29de Juni) bestemmer, at Lolland-Falster, der tidligere hørte under
Fyn, fremtidig skal have sin egen Biskop Vilde man forfølge
de finere Grænselinier, vilde man træfte en stor Mængde Forskyd-
ninger og et Virvar af hinanden krydsende Linier, da Ændringer
i et enkelt Sogns eller et enkelt Herreds Grænser oftest foretoges
med en bestemt administrativ Inddeling for øje (den kirkelige
eller retslige o. s. v.), medens Forholdene i anden administrativ
Henseende lodes urørte. De, der praktisk syslede med Statistik,
havde derfor god Grund til at føle sig i en Labyrint, og der hores
da ogsaa fra Statistikeres Side Klager over disse Vanskeligheder,
saaledes allerede fra Schlegel.
De Hovedinddelinger, Statistikken havde at operere med, var den
«almindelige», o: den traditionelle, samt den gejstlige og den civile.
Et «Herreds« Grænser forme sig ganske forskelligt, efter som man
lægger den ene eller den anden af disse Inddelinger til Grund.
I det 19. Aarh.’s første Halvdel er den første (den «almindelige»)
Inddeling den i statistisk Henseende dominerende. Den ligger
saaledes til Grund for Videnskabernes Selskabs Kort, Gliemann’s
Amtskort, og det er ogsaa den, Tabelkommissionen støtter sig til,
saaledes ved Folketællingerne2). Dens Inddelinger svæve imidlertid
for saa vidt i Luften, som dens Herredsomraader ikke stemme
med de faktisk eksisterende Myndighedsgrænser; i den gamle
Matrikels Tid synes den til en Begyndelse saa temmelig at være
falden sammen med den da bestaaende gejstlige Inddelings Grænser,
som senere Tider derpaa efterhaanden have forrykket3).
Meteorologiske Iagttagelser.
De meteorologiske Observationer i København kunne føres tilbage
til 1671, i hvilket Aar Thomas Bartholin den Ældre iagttog Luftens
Temperatur fire Gange daglig og offentliggjorde sine Iagttagelser. For
1819 udskilles Als og Ærø som et særligt Stift.
2) Se nærmere Bergsøe’s Statistik 1. Bind, S. 17 ff. og Forordet.
3) M. H. t. den topografisk-,statistiske Litteratur henvises til Afdeling I
(særlig S. 77 og S. 104).