Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
strafen beroende Optællingslister snarest muligt bleve det tilstillede, og Borgerrepræstentationen besluttede at tage disse Meddelelser ti] Efterretning, dog med Forbehold hvad Fremtiden angik1). Under Omtalen af Tabelkontoret og Tabelkommissionen er der gjort Rede for deres Arbejder med Hensyn til Folketællingerne i dette Aarliundredes første Halvdel. Her skal man derfor nærmest indskrænke sig til at behandle Tællingen af 1787. Det var Rentekammerets Mening, at Etatsraad Zoega, der ogsaa havde deltaget i Arbejdet med Hensyn til Tællingen 1769. skulde forestaa Bearbejdelsen af Tællingen 1787. Med ham kon- fererede man om Arbejdsskemaer, og det er sikkert nok ham, der virkede bestemmende ind paa disses endelige Form. Ved Rentekammer- Skrivelse af 8de December 1787 overdroges det H. P. von Eggers, Sekretær i det kgl. tyske Kancellis Ekspeditionskontor2) under Zoéga’s Overtilsyn at bearbejde Tællingen, hvis Lister dengang, paa faa nær, vare indkomne. Zoega havde dog, som han selv siger, ikke Tid til at tage betydelig Andel i Arbejdet, og Eggers, som efter Zoega’s Sigende, havde «for længst af egen Drift befattet sig med at samle Efterretninger om Folkemængden», blev fra nu af den egentlige Leder af Tællingen. Han begyndte med 3 Ekstraarbejdere, senere steg Tallet til 6: Arbejdet lønnedes pr. Akkord — 3 Mrk. for hvert Tusind Mennesker, der ekstraheredes (ved Prikker) — og Arbejdssta- ben bestod efter Gundelach’s Karakterisering kun af «simple Folk»3). T Begyndelsen af 1790 var Ekstraheringen fuldført, og Eggers kunde da indsende en summarisk Fortegnelse. I December 1791 kunde han forelægge Rentekammeret den hele Række af endelige Ta- Se «Borgerrepræsentanternes Forhandlinger». 2) Senere blev Eggers Sekretær ved, i 1802 Direktør for General-Postamtet. 1808 udnævntes han til dansk Postinspektør i Hamburg, blev Etatsraad; 1816 fik han sin Afsked. Han døde 1836. Hans Prisskrift om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed vakte megen Opsigt og tryktes i Land- husholdningsselskabets Skrifter 1794. 3) Af en Skrivelse fra Eggers 1798 ses det, at til det nye Folketællings- arbejde, han dengang havde haft for, havde han benyttet tre Ekstra arbejdere, nemlig to Handelsbetjente og en Styrmand. «Den sidstes Evne svarede ikke til hans gode Vilje, hvorfor han straks afskedigede«» (med Udbetaling af 5 Rdlr. for præsteret Arbejde).