Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
156 Hensyn til Binæringen, men at en Person skal opfores under den Virksomhed, han hovedsagelig lever af. Oversigten Side 155 viser, hvor vidt man gik — hvor lidt man nøjedes med — i 1787 og 1801. For de følgende Tællingers Vedkommende skal hen- vises til Bilagene bag i Bogen. Det vil heraf ses, at Tæl- lingen 1840 danner et Vendepunkt, idet Industri og Handel nu opløses i forholdsvis mange Undergrupper særlig i Byerne (hen- holdsvis 85 ’) og 30), og der samtidig paa den anden Led foretages en fyldigere Deling, nemlig i Hovedpersoner, Medhjælpere, Tyende og forsørgede (herunder Koner, Børn, Huslærere, Lærerinder, Slægt- ninge etc.), medens man tidligere i saa Henseende kun havde haft to Delinger. For de to sidste Grupper, «De, som ere liensatte i Strafanstalter» og «Arrestanter», forefindes endog tillige en Al- dersfordeling i de tre Aldersklasser: «under 25 Aar», «25—50 Aar» og «over 50 Aar». Inden Folketællingen forjades, skal endnu omtales en lille interessant privatstatistisk Undersøgelse, der er bygget paa Tæl- lingerne fra 1769 og 1787, men dog ret mekanisk svejser disses Data sammen. I «Minerva» for 1790 skriver nemlig Prof. Eggers en Afhandling «Anmærkninger om Tallotteriets Ophævelse i Dan- mark», i hvilken han undersøger, hvor meget en Skat paa Luksus vilde kunne indbringe, som passende Erstatning for en mulig Op- hævelse af Tallotteriet, og han finder, at en Skat efter det Antal Tjenestefolk, som holdes af hver Familie, delvis vilde være et be- kvemt Surrogat. I det Øjemed udfinder han, hvor mange Tjeneste- folk der haves, men da Antallet af Tjenestefolk «efter den al- mindelige politiske Inddeling» 1769 omfatter langt flere, end han har Brug for, nemlig ikke blot de «tærende», de, der holdes alene for Bekvemmeligheds Skyld, men ogsaa de «nærende», de, der hjælpe med i Husbondens Virksomhed, maå Eggers for at ud- skille den førstnævnte Gruppe, den, det gælder om at faa kon- stateret, gaa til den senere Folketællings specielle Lister og derudaf møjsommeligt ekstrahere sit Materiale. Han opstiller da en Gene- i) J Tabellerne for 1845 findes der henved en halv Snes færre Undergrupper.