Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

162 og Kristianshavn, kun angaa begrænsede Omraader, fastsætter en Skrivelse af 23de November 1720 aarlig Underretning om fødte og døde for samtlige Stifter, der mod Nytaar skulle indsende disse Med- delelser til Kancelliet (allerede fra 1687 skulle dog Lister over fødte og (føde være optagne for hele Landet). Forst det kgl. Re- skript af 30te December 1735 — til Biskopperne i Danmark og Norge — giver disse Indberetninger fastere Form. Ifølge dette skulle Biskopperne ved Aarets Udgang indsende tilforladelig Efter- retning fra alle Sognepræster i Købstæderne og paa Landet om alle i dette Aar døde og fødte i Stiftet og dernæst give udførlig Forklaring derom til General-, Land-, økonomi- og Kommerce- kollegiet, og paa samme Maade skulde der ogsaa gaas frem de følgende Aar. Denne Ordning bliver staaende indtil 1775, da det, ved Pro- memoria af 8de April 1775 til Biskopperne i Danmark og Norge, bestemmes, at de aarlige Efterretninger om døde, fødte og kopu- lerede skulle affattes efter et bestemt Skemaformular, medens der altsaa næppe tidligere har foreligget et saadant. Listerne skulde nu bl. a. indeholde Oplysning om de uægtefødte og Kønnene. Et Rentekammer-Promemoria af Ilte Januar 1777 befaler, at Fortegnelserne ifølge Skemaet af 1775 over samtlige i Stiftet udi næstafvigte Kirkeaar kopulerede, fødte og døde skulle efter hvert Aars Slutning indsendes til Kammeret. Aar 1800 ændres Skemaerne. Et Kancelli-Promemoria af 14de Juni 1800 — til Biskopperne i Danmark, Norge og Island — omhandler Indretningen af Præsternes aarlige Fortegnelser over kopulerede, fødte og døde og indføjer to nye Rubrikker, nemlig for dødfødte af hvert Kon. Ved Kancelli-Cirkulærskrivelse af 9de Oktober 1827 til de danske Biskopper forbedres Skemaerne kendeligt med Hensyn til de dødfødte og de uægtefødte. Samtidig gaas der over fra Kirke- aaret til Kalenderaaret, en Overgang, der medfører en lille Unøj- agtighed i Aarsangivelsen paa Grænsen mellem det kirkelige og det borgerlige Aar. Folketællingen i 1834 giver Anledning til den sidste væsent-