Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
. -------------------------------------------------------------------------- ... 168 kammers Liste og den ti! Kancelliet indsendte Beretning om viede, fødte og døde, viser der sig ret store Uoverensstemmelser, idet der bl. a. paa de to sidstnævnte Tabeller er udeladt de døde fra for- skellige Stiftelser, der ikke havde egne Kirkegaardex). Et Forhold, der særlig medførte Konfusion i Kirkebogsførelsen og i Gejstlighedens Indberetninger, var det hyppigt forekommende Tilfælde, at et Lig føres bort fra det Sted, hvor Dødsfaldet er indtruffet, for at begraves paa et andet Sogns Kirkegaard. Et Kancelli-Cirkulære af 9de Juni 1838 til Biskopperne søgte at til- vejebringe Orden i saa Henseende ved at bestemme, at ethvert Dødsfald skulde anmeldes for Præsten i det Sogn, hvor det var foregaaet, selv om Liget førtes andensteds hen, men i Kirkebogen skulde Dødsfaldet opfores med Nummer, d. v. s. ogsaa optages i de aarlige Indberetninger til Kancelliet, paa det Sted, hvor Jordfæ- stelsen var foregaaet. For Kobenhavns Vedkommende havde en Skrivelse af 1ste Marts 1836 fra Kancelliet til Sjællands Biskop slaaet følgende Fremgangsmaade fast. Alle, der bleve begravede paa et Sogns eller en Stiftelses Kirkegaard, skulde anføres derfra af Kirke- betjenten, selv om de ikke hørte til vedkommende Stiftelse eller Sogn. Til denne Kirkebetjent skulde man holde sig med Attester o. a. Det hedder herom: «Endvidere bor den samme Embedsmand eller Kirkebetjent, der saaledes holder Bog over samt- lige paa en Kirkegaard begravede Lig, ogsaa modtage de ved Plakaterne af 26de Juni 1829 og 17de Februar 1832 anordnede ’) En Kancelli-Skrivelse af 1ste Marts 1836 bestemmer derfor, at de aarlige Beretninger fra Københavns Politikammer og dermed ogsaa Gejstlighedens aarlige Anmeldelser desangaaende kunne bortfalde. Derimod vedblive de ugentlige Anmeldelser. Allerede fra 18. Aarhundrede foreligger der aarlige og ugentlige Fortegnelser over de «Svagheder og Tilfælde», hvoraf Folk i København ere døde og begravne (se saaledes «Beylage» til «Materialien» Tabel XXVI [Aarene 1760—84]), jfr. den tidligere omtalte Resol. af 1664. I Instruks af 23de Marts 1813 for Stadsfysikus staar der i § 11: «For at han kan faa betimelig og nøjagtig Kundskab om alle de herskende Sygdomme og om Mortaliteten under Stadens Juris- diktion, bør lian af vedkommende ugentlig lade sig tilstille de anordnede skematiske Beretninger og Lister over fødte og døde samt over de Sygdomme, der have foraar saget Døden».