Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. -------------------------------------------------------------------------- ...
168
kammers Liste og den ti! Kancelliet indsendte Beretning om viede,
fødte og døde, viser der sig ret store Uoverensstemmelser, idet der
bl. a. paa de to sidstnævnte Tabeller er udeladt de døde fra for-
skellige Stiftelser, der ikke havde egne Kirkegaardex).
Et Forhold, der særlig medførte Konfusion i Kirkebogsførelsen
og i Gejstlighedens Indberetninger, var det hyppigt forekommende
Tilfælde, at et Lig føres bort fra det Sted, hvor Dødsfaldet er
indtruffet, for at begraves paa et andet Sogns Kirkegaard. Et
Kancelli-Cirkulære af 9de Juni 1838 til Biskopperne søgte at til-
vejebringe Orden i saa Henseende ved at bestemme, at ethvert
Dødsfald skulde anmeldes for Præsten i det Sogn, hvor det var
foregaaet, selv om Liget førtes andensteds hen, men i Kirkebogen
skulde Dødsfaldet opfores med Nummer, d. v. s. ogsaa optages i de
aarlige Indberetninger til Kancelliet, paa det Sted, hvor Jordfæ-
stelsen var foregaaet.
For Kobenhavns Vedkommende havde en Skrivelse af 1ste
Marts 1836 fra Kancelliet til Sjællands Biskop slaaet følgende
Fremgangsmaade fast. Alle, der bleve begravede paa et Sogns
eller en Stiftelses Kirkegaard, skulde anføres derfra af Kirke-
betjenten, selv om de ikke hørte til vedkommende Stiftelse
eller Sogn. Til denne Kirkebetjent skulde man holde sig med
Attester o. a. Det hedder herom: «Endvidere bor den samme
Embedsmand eller Kirkebetjent, der saaledes holder Bog over samt-
lige paa en Kirkegaard begravede Lig, ogsaa modtage de ved
Plakaterne af 26de Juni 1829 og 17de Februar 1832 anordnede
’) En Kancelli-Skrivelse af 1ste Marts 1836 bestemmer derfor, at de aarlige
Beretninger fra Københavns Politikammer og dermed ogsaa Gejstlighedens
aarlige Anmeldelser desangaaende kunne bortfalde. Derimod vedblive
de ugentlige Anmeldelser. Allerede fra 18. Aarhundrede foreligger der
aarlige og ugentlige Fortegnelser over de «Svagheder og Tilfælde»,
hvoraf Folk i København ere døde og begravne (se saaledes «Beylage» til
«Materialien» Tabel XXVI [Aarene 1760—84]), jfr. den tidligere omtalte
Resol. af 1664. I Instruks af 23de Marts 1813 for Stadsfysikus staar
der i § 11: «For at han kan faa betimelig og nøjagtig Kundskab om
alle de herskende Sygdomme og om Mortaliteten under Stadens Juris-
diktion, bør lian af vedkommende ugentlig lade sig tilstille de anordnede
skematiske Beretninger og Lister over fødte og døde samt over de
Sygdomme, der have foraar saget Døden».