Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

174 Det er under Overvejelserne ved denne Tid om Enkekassens Forhold, at Fenger skriver sin Afhandling. Heri opstiller han en Mortalitetstabel ikke i Forsikringsøjemed, men af almindelig sta- tistisk Interesse, og forklarer nærmere, hvorledes den er bygget op ved Tilvejebringelsen af et saa vidt muligt homogent Mate- riale. For de første Leveaar sættes de døde i Forhold til de ud fra Fodslerne beregnede levende, for de følgende Aldersklasser benyttes, af Hensyn til Udvandringsforholdene, Folketællingens Data. Derefter formes Dekrementtavlen, den sandsynlige Levealder o. s. fr. Den Moser’ske Lov, som nærmere udvikles, finder han Bekræftelse paa i de seneste Folketællingsresultater, og han viser, hvor nøje den efter Moser’s Formel konstruerede Folketalsberegning, som han Dagen før Tællingen 1840 tilstillede Tabelkom missionen, stemmer med Erfaringerne1). Særdeles skarpt og klart fremhæver lian Manglerne i de hidtil almindelig benyttede Mortalitetsberegninger, saaledes den summariske Dødelighedskvotients Utilstrækkelighed, og Nødvendigheden af at tage Hensyn til Dødelighedsforholdene i de enkelte Leveaar. Som tidligere nævnt førte Fenger disse Undersøgelser videre i Afhandlinger i det medicinske Selskabs Skrifter (Ny Række, 1ste Bd.J. I Tabelkommissionens Hæfter følges Folketællinger og Fod- sels- og Dødstallene for de mellemliggende Aar ad. Denne Ord- ning — Status og Bevægelse Side om Side — kunde være særdeles heldig paa en Tid, da Ud- og Indvandringsforhold ikke spil- lede stærkt forstyrrende ind. Imidlertid havde Kommissionen allerede ved Bearbejdelsen af Folketællingen 1834 faaet at føle, at denne Form for Befolkningens Bevægelse kunde give mærkbare Udslag, uden at man dog havde Midler til at bringe statistisk Klarhed derover. I Præsternes Lister over Til- og Afgang i Sognet laa der *) Jfr. dog Fenger’s egen Afhandling om Dødelighedsforholdene i det medicinske Selskabs Skrifter (Ny R. I).