Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

192 Aandsevner er svær at drage, og at flere af Hübertz’s Sporgsmaal ikke let lade sig bringe i tabellarisk Form. Kommissionen søger lempeligt at skyde Byrden ved en ny Tælling over paa Sundhedskol- legiets Skuldre: Præster og Magistrat egne sig ikke, som oprindelig foreslaaet, til at udfylde de aarlige Spørgsmaal om de sindssyge, dette Arbejde vilde tilmed slove deres Interesse for deres øvrige statistiske Arbejder for Kommissionen; det vilde være bedre, at Oplysningerne kom gennem Distriktslægerne, der vel atter maatte søge Ske- maernes Rubrikker udfyldte af Præst og Magistrat, og at Distrikts- lægerne atter indsendte hele Materialet til Sundhedskollegiet. Dette Kollegium tog dog, som det fremgaar af en Skrivelse af 2den December 1845 fra Kancelliet til Kommissionen, bestemt Afstand herfra. Kancelliet spørger derfor Kommissionen, om den nu maatte være i Stand til at foranstalte den planlagte Tælling. Med Held gennemførte Kommissionen en Nølerpolitik. Ferst 30te Maj 1846 foreligger dens endelige Svar til Kancelliet1). I Mellem- tiden har den erkyndiget sig om de franske Forhold, som Hübertz havde paaberaabt sig, og underhaanden forhort sig om Sagen hos en Lægeautoritet, vist Dr. Kayser, der bestemt havde udtalt sig mod Indhentelse af Data vedrorende de sindssyge ad den ordinære admi- nistrative statistiske Vej, da det her drejede sig om Oplysninger, som krævede en skarpere Dømmekraft end Data om fødte, døde etc. Han havde derfor foreslaaet, at denne Statistik skulde indskrænkes til de sindssyge, der for offentlig Regning behandledes af Læger; disse skulde føre en ordentlig Sygejournal, og de kunde derfor godt til- pligtes at tilstille Tabelkommissionen aarlige Meddelelser. Oplys- ningerne om samtlige sindssyge burde derimod udsættes til Folke- tællingstiderfle, og man burde være maadeholden i sine Spørgsmaal. Det ses" af Forhandlingerne mellem Kommissionens Medlemmer, at ørsted i det væsentlige slutter sig til denne LægeudtaJelse, dog at han ikke helt billiger Grænsen «Sindssyge for offentlig Regning». Han synes tilbøjelig til at udstrække Tællingen til alle de afsin- dige, der overhovedet have været under Lægebehandling, men er I en Skrivelse af 25de Februar 1846 minder Kancelliet om sin Skrivelse af 2den December, som den endnu ikke har erholdt Svar paa.