Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

195 ikke, høje Forestillinger om Ensartetheden og Paalideligheden i Tællingsresultaterne1). Hübertz’s Tekst ligger kun ret løst om Tabellerne, hvorudaf han bl. a. mener at kunne drage Slutninger om, at Sindssygdom særlig hjemsøger de nordlige og vestlige Egne af Danmark, og at der — højst besynderligt — er visse Dele af Periferien af Landene og Periferien af Landsdelene, som især ere udsatte for Sygdommen; hans Omgang med Procenterne, saaledes med Hensyn til de sindssyges Dødelighed, er just ikke præget af stor Forsigtighed og Stringens i Slutningerne, hvilket ogsaa Kayser gør opmærksom paa. Overhovedet synes Hiibertz ikke at have faaet synderlig Glæde af sit Arbejde, hvori han dog havde nedlagt megen Flid. I hans trykte Skrift mærker man flere Steder en Understrøm af Uvilje, der til Tider i polemiske Vendinger kommer helt op til Over- fladen, som naar han ved Omtalen af den «anstændige Renume- ration»2), som Justitsministeriet har fundet sig foranlediget til at tilkende ham efter først at have æsket en Erklæring fra Sundheds- kollegiets Komité for Medicinalberetninger, nævner, at der fra anden Side var fældet en Dom af helt anden Art om hans Arbejde, og at han i den Anledning havde paatænkt at udgive et Modskrift. Anledningen til dette Bryderi var Udgivelsesformen for hans Skrift. Efter hans eget og Sundhedskollegiets -Ønske havde Ju- stitsministeriet, ifølge Skrivelse af 15de Oktober 1849, anbefalet Dr. Hübertz’s Arbejde til Optagelse i Statistisk Tabelværk. I den Anledning havde Finansministeriet ladet indhente sagkyndiges Skon, saaledes Professor Kayser’s. Kayser tog meget ublidt paa det foreliggende Manuskript, hvis alt for store Vidtløftighed i Ta- bellerne, der endog vare givne kommunevis, han ankede over, medens til den anden Side København ikke var sondret tilstræk- J) Hiibertz er, naturligt nok, tilbøjelig til at holde paa Materialet af 1847. Om det forrige Tællingsstof siger han, med al ønskelig Tydelighed, at hau bearbejdede det <med en stedse stigende Modstræben, der til sidst blev til fuldkommen Modbydelighed». ’) Ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 15de Oktober 1849 til Finansmi- nisteriet var Honoraret 500 Rdlr. 13*