Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

4. Erhvervsforhold. Landbrug m. in. Den stærke Interesse i det 18. Aarhundredes Slutning for Landbruget maatte ogsaa komme Agrarstatistikken til gode. Rundt om i Europa gøres der paa denne Tid Forsøg, som man dog under Udførelsen ofte trættes ved, paa at faa talmæssig Klar- hed over Landbrugets Tilstand. Saa tidlig som i 1735 ses den svenske Rigsdag at afkræve øvrigheden Oplysninger herom. Det er ofte grumme komplicerede Forhold, man soger at komme ind paa Livet af, som naar en Forordning af 1755 i Sachsen fastsætter Tabeller ikke alene over Udsæd og Kornudbytte, men ogsaa om Mængde af det selvbrugte og det til Salg disponible Korn. De tidligere omtalte topografisk-statistiske Undersøgelser — som i Aarhundredets Slutning drives med særligt Held og med god systematisk Underbygning i Skotland af Agronomen Sinclair - bane en bred Vej for en alsidig Landbrugsstatistik. For Danmarks Vedkommende faa ogsaa de af Justitsraad Jessen 1743 udkastede, af Gram og E. Pontoppidan reviderede og af Kancelliet til Landets verdslige og gejstlige Embedsmænd ud- sendte Skemaer til økonomisk Beskrivelse af de enkelte Landsdele nogen Betydning i saa Henseende. Pontoppidan benytter de herved indkomne, dog højst mangelfulde, Data til sin Danske Atlas, hvortil ogsaa brugtes de af Thurah fra Biskopper og Præster ind- hentede Efterretninger, der vare bestemte til Fortsættelse af hans danske Vitruvius1). Stort Værd har Begtrup’s Indsamlingsarbejde, ’) Se nærmere Garlieb: «Schema til Districts-Beskrivelser.■> (1814). Her omtales ogsaa de Beskrivelser, som Amtsprovster og andre gejstlige ifølge en kongelig Befaling af 1707 skulde indlevere til Torfæus; de indkom dog knn meget sparsomt.