Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
210 kule) samt en specificeret Fortegnelse over de kgl. Skove (efter Overforster- og Skovriderdistrikter). I denne Forbindelse, om end uden for nærværende Emnes Ramme, skal lejlighedsvis antydes andre Sider af Forststatistikkens Karakter. Nyttekulturen i 19-Aarhundredes Begyndelse, i For- bindelse med Emancipationstrangen over for Udlandet, særlig Eng- land, bragte Sporgsmaalet om vore Skoves Evne til at forsyne Landet med det nødvendige Materiale frem paa Dagsordenen1). Flere af de ovennævnte Skrifter sysselsætte sig med dette Emne, især Olufsen’s. Man undersøgte dels, hvor store Danmarks For- nødenheder af Bygnings- og Gavntømmer vel maatte være, dels hvor meget Skovene ydede eller kunde yde. For Hovedstadens Vedkommende havde man ret gode Hjælpemidler til at fastslaa Brændeforbrugets Størrelse2), idet der her fandtes en (1819 oprettet) Brændeafgift, der betaltes for, hvad der tilførtes Hovedstaden. Ved særlige Oplysninger, gennem Toldbøgerne, om den udenlandske Brændetilførsel var man i Stand til at konstatere Størrelsen af Byens Forsyning med indenlandske Varer. I Thaarup’s Oversigt over Bornholms Amt (1810) gor Forfatteren Rede, for hvert af Aarene 1301—8, for Indførsel af fremmed Brænde til Øen og dennes- Udførsel af Gavntømmer til København3). Med Hensyn til Kvægtælling synes Danmark at indtage en ret fremskudt Plads imellem Staterne. Medens man anden- steds i 18. Aarhundrede væsentligst nøjedes med Skmistal over Kvægantallets Størrelse, for en De] byggede paa Oplysninger oni Kvægskatter eller omvendt konstruerede til Forberedelse af saadanne, foretoges der i 1 7 74 en virkelig Kvægtælling i Danmark. ’) 1807 skrev Rafn: ’Gid ingen Skæppe engelsk Kul mere komme til Danmark, før vore Vildmoser, som Kul, ere fortærede paa vore Esser og i andre vore Værksteder». 2) I «Journal for Kjøbenhavnere» (2det H., 1797) gav Thaarup en Tabel, der skulde vise, hvad Københavns Fortæring af Brænde, Tørv og Stenkul havde udgjort 1784—96. 3) Med Hensyn til Skovproduktionernes Priser og Daglønnen i Tidsrummet 1836—50 skal henvises til en Afhandling af Quade i «Tidsskrift for Skovbrug*, I.