Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
kule) samt en specificeret Fortegnelse over de kgl. Skove (efter
Overforster- og Skovriderdistrikter).
I denne Forbindelse, om end uden for nærværende Emnes
Ramme, skal lejlighedsvis antydes andre Sider af Forststatistikkens
Karakter. Nyttekulturen i 19-Aarhundredes Begyndelse, i For-
bindelse med Emancipationstrangen over for Udlandet, særlig Eng-
land, bragte Sporgsmaalet om vore Skoves Evne til at forsyne
Landet med det nødvendige Materiale frem paa Dagsordenen1).
Flere af de ovennævnte Skrifter sysselsætte sig med dette Emne,
især Olufsen’s. Man undersøgte dels, hvor store Danmarks For-
nødenheder af Bygnings- og Gavntømmer vel maatte være, dels
hvor meget Skovene ydede eller kunde yde. For Hovedstadens
Vedkommende havde man ret gode Hjælpemidler til at fastslaa
Brændeforbrugets Størrelse2), idet der her fandtes en (1819 oprettet)
Brændeafgift, der betaltes for, hvad der tilførtes Hovedstaden.
Ved særlige Oplysninger, gennem Toldbøgerne, om den udenlandske
Brændetilførsel var man i Stand til at konstatere Størrelsen af
Byens Forsyning med indenlandske Varer. I Thaarup’s Oversigt over
Bornholms Amt (1810) gor Forfatteren Rede, for hvert af Aarene
1301—8, for Indførsel af fremmed Brænde til Øen og dennes-
Udførsel af Gavntømmer til København3).
Med Hensyn til Kvægtælling synes Danmark at indtage
en ret fremskudt Plads imellem Staterne. Medens man anden-
steds i 18. Aarhundrede væsentligst nøjedes med Skmistal over
Kvægantallets Størrelse, for en De] byggede paa Oplysninger oni
Kvægskatter eller omvendt konstruerede til Forberedelse af saadanne,
foretoges der i 1 7 74 en virkelig Kvægtælling i Danmark.
’) 1807 skrev Rafn: ’Gid ingen Skæppe engelsk Kul mere komme til
Danmark, før vore Vildmoser, som Kul, ere fortærede paa vore Esser
og i andre vore Værksteder».
2) I «Journal for Kjøbenhavnere» (2det H., 1797) gav Thaarup en Tabel,
der skulde vise, hvad Københavns Fortæring af Brænde, Tørv og Stenkul
havde udgjort 1784—96.
3) Med Hensyn til Skovproduktionernes Priser og Daglønnen i Tidsrummet
1836—50 skal henvises til en Afhandling af Quade i «Tidsskrift for
Skovbrug*, I.