Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
der stadig skulde indsendes, men hvis praktiske Brug man intet
mærkede til, og hvis Tal syntes bestemt til Arkivføde, uden interes-
seret Kontrol fra Administrationen, maatte snart virke sløvende.
Deres ringe Overensstemmelse med Virkeligheden bliver ogsaa i
Periodens Slutning paavist afBergsoe. — Den vigtigste forststati-
stiske Litteratur er A. Niemann’s «Forststatistik d. dänischen
Staten» (1809), der dog giver langt udførligere Oplysninger for
Hertugdømmerne end for Kongeriget, Olufsen’s «Danmarks Brænd-
selsvæsen, physikalskt, cameralistiskt og öekonomiskt betragtet»
(1811), en Afhandling af Olufsen i «Annalerne», Thaarup’s Skrifter
(deriblandt «Den danske Stats Forst- og Jagt-Statistik» [1842]).
Med Hønsyn til Skoyarøaløts Udstrækning1 kunns særlig frøniliævGS
Begtrup’s Skrifter, de Morville’ske Kalkuler, Amtsbeskrivelserne1),
Statistisk Tabelværks 2det Hæfte og Bergsoe’s Statistik.
I Indledningen til Statistisk Tabelværks 2det Hæfte findes en
Udsigt, som Rentekammeret har erhvervet over det daværende
Skovareal i Sjælland, Lolland og Falster. Efter Kommissionens
Sigende er den, hvad de kongelige Skove angaar, aldeles nøjagtig
og «for de private Skove saa nøjagtig, at næppe nogen Fejl af
Betydenhed deri findes». For hvert Amt gives her Skovarealet i
Tdr. Land dels for de private Skove jurisdiktions vis dels for de
kongelige efter Forstdistrikter. Medens man for de private Skove
har indskrænket sig til denne summariske Fremstilling, der standser
ved Skovarealet uden at se nøjere paa dettes Beskaffenhed (saa-
]edes om det overalt virkelig er skovbevokset), specificeres Hoved-
parten af de kongelige Skove distriktsvis, efter som Arealet er
1) bevokset (Haardbund — Mosebund), 2) Haardbund og Mose,
som skal kultiveres, og 3) ukultivabelt (Embedsjord — Moser, Soer.
Veje, Gærder). Bergsoe giver i sin Statistik Skovenes Totalareal,
endvidere Skovarealet for hver Landsdel og hvert Amt i Konge-
riget (for de jydske Amters Vedkommende dog kun ved en Kal-
J) I disse findes Indberetningerne til Rentekammeret til Tider benyttede.
Særlig fyldigt behandles Skovstatistikken i Sarauw’s Beskrivelse af Fre-
deriksborg Amt, endvidere i Bindene for Odense Amt (Status 1839),
Svendborg Amt, Præstø Amt og Skanderborg Amt.
Dansk Statistiks Historie 1800—1850. 14