Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
arealet1). Ved Forordningen af 19de Septbr. 1792 om Sandflugtens
Dæmpning blev der ogsaa taget statistiske Forholdsregler, idet del-
ved hvert Aars Udgang fra Sandflugtskommissionerne gennem Amt-
manden og med hans Betænkning skulde indsendes en summarisk
Efterretning om, hvad der hvert Aar var dæmpet. Disse Efterret-
ninger gav for hvert Herred Tal for Sandflugtsarealet, hvor meget
der var dæmpet af det, det udæmpede og det i paagældende Aar
dæmpede. Sandflugtskommissionernes Indberetninger indkom imid-
lertid meget uregelmæssigt eller udebleve helt. Et Rentekammer-
Promemoria til Amtmændene i Danmark blev derpaa udstedt
6te Juli 1799. Det indskærpede den bestaaende Indberetningspligt
og gav i øvrigt Skemaet en noget anden Form end tidligere,
idet der bl. a. spørges om Omkostningerne til Flyvesandets Dæmp-
ning afvigte Aar, og om hvorvidt nogen Strækning maatte være
tjenlig til Skovs Opelskning. Som Følge heraf stod der adskillige
Data til Kaadighed for Datidens Statistikere. De ses f. Eks. at
være benyttede af S. Bruun, der i «Den oecon. Correspondent» II
meddeler en til Rentekammeret afgiven Efterretning om Sandflugts-
strækningernes Størrelse, og i Etatsraad Esmarch's Skrift, «Hi-
storisk Efterretning om Sandflugten i Norre-Jylland» (1817), gives
der adskillige Data fra Slutningen af 1816.
For Statistikken over Skovene bliver Rentekammer-Cirku-
læret af 30te Novbr. 1805, der naturligvis staar i nøje Forbindelse
med Fredskovsforordningen, et vigtigt Udgangspunkt. Det paa-
lægger Amtmændene aarlige Indberetninger over samtlige Skove i
Amtet, herredsvis, med Oplysning om Navnet paa hver Skov, dets
Størrelse og Ejer samt om Fællesskab, Udskiftningsforhold m. v.
Disse Indberetninger have dog sikkert været, eller bleve i alt Fald
med Tiden, højst mangelfulde (ofte vidste Ejeren selv ikke Besked om
sine Skoves virkelige Størrelse), og Karakteren af disse Indberetninger.
’) Amtsbeskrivelsernes Bidrag til Konstatering af enkelte Omraaders Stør-
relse er tidligere berørt; i Hofman Bang’s Beskrivelse af Odense Amt
findes saaledes en Generaltabel om Inddæmningsarealet; i Ringkøbing
Amts Beskrivelse: Tippernes Størrelse til forskellige Tidspunkter i Løbet
af Perioden 1788—1829, efter autentiske Meddelelser fra Rentekammeret,
o. s. fr.