Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

212 Viden, men Konstrueringen af Summatallene for hele Landets Kreaturliold gav vidt Spillerum for alskens Beregninger. Her vare særlig Forfattere som Pontoppidan, Martfelt (Beregning af Antallet af Faar 1780), Begtrup1), Olufsen («Annaler», 4de Bd.) og Pram (Beregning af Antallet af Faar, Pund Uld, Moderfaar og Vædere) virksomme. Begtrup’s Tal referere sig til Aarhundredets Vending. Olufsen giver desuden ogsaa Skønstal om Gæs og Bistader. Her skal i øvrigt ikke dvæles nærmere ved disse interessante, men ofte ret ustatistiske Data, hvis Tilvejebringelse maatte hvile paa forskelligartede og temmelig subjektive Fremgangsmåder: Olufsen udfandt Antallet paa Heste ved at gaa ud fra 1 Hest pr. Td. Hartkorn, Schade (1811) kom til sine Tal om Kvægbesæt- ningen for Mors dels ved at regne efter Gaardenes Størrelse, dels efter en virkelig Optælling 1803 og 1804 og om Opdrættet hos Bønderne efter Kvægtiendelisterne (Middeltal for 10 Aar), Lister, som han dog selv karakteriserer som mindre paalidelige2), o. s. fr. I Statistisk Tabelværks 5te Hæfte (1842) findes, som tidligere nævnt, Kreaturholdet opført i samme Tabel som Oplysningen om Jordernes Besaaning, Tiendernes Værdi og de andre indsamlede Data. Tabellen (for hvert Sogn) har følgende Ramme: Heste Plage Og Føl Køer Stude og Tyre ■ over 3 Aar gamle Antal i Febr. 1838 deraf Antal i Febr. 1838 deraf Antal i Febr. 1838 Antal i Juni 1887 Antal i Febr. 1838 Antal i Juni 1837 Fuld- blods forædlede ved engelsk Blod fuld- blods forædlede ved engelsk Blod *) Begtrup benytter de ifl. Plakat 24de Juni 1791 indkomne Hoveriberet- ninger til Slutninger om Kvægstyrken i Forhold til Hartkornet. 2) Schade giver Kvægbesætning (Arbejdsheste m. m., Køer og Kvier, Staldstude, andre Stude, Faarehøveder, Svin) og aarligt Opdræt (Føl, Kalve, Lam, Grise, G-æa) for hver Herre- og Sædegaard; desuden gives Udsæd og Høavl.