Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
245 men indbefattet Fragt, Assurance o.lign., Eksportværdierne efter Middelprisen paa de vigtigste Udførselssteder, uden Told og Om- kostninger ved Udførselen; det var i øvrigt Meningen, at de fra Tid ti] anden skulde revideres. Ved selve Fastsættelsen af Vær- dien synes man at være gaaet omhyggeligt til Værks; det angives saaledes, at der med Varer, der frembyde stor Prisforskellighed, ved Bestemmelsen af Gennemsnitsværdien er taget særligt Hensyn ti] det eller de Slags, som fortrinsvis gaa paa det danske Marked. Var Handelsstatistikken, som den off'entliggjordes af Tabel- kommissionen, paa ikke faa Punkter ret ufarbar, var den i endnu tidligere Tid et rent Vildnis. Maaske skyldes dette mindre selve Toldbøgernes Indretning end den tilfældige Maade, livorpaa Resultaterne sivede ud. Fra ældre Tid har man kun enkelte løsrevne Tabeller, som Regeringen ved Lejlighed lod publicere, at holde sig til, eller spredt Materiale, som det lykkedes ihærdige privatstatistiske Bestræbelser at faa ud af Kollegiekon- torerne. Toldbøgerne hørte i 18. Aarhundrede til Statshemme- lighederne, hvad Tidens -Økonomer ofte beklagede sig over. Mart- felt, der i «Phüocosmus til Philodanus» opforer «nøjagtige Be- regninger at holdes over ind- og udgaaende Varer» blandt sit Reformprograms halvfemsindstyve Punkter, ytrer i Anledning af Hemmeligholdelsesprincippet: «Holder man slige Beregninger farlige for Staten, om de vare bekendte, da maatte man behage at sige, hvad Skade de have gjort i Holland og Frankrig, i England og Irland, hvor de dagligen gøres og paa de sidste Steder aarligen trykkes». Om selve Toldbøgerne udtaler Pram sig senere, i sin Af- handling om Nationaldragten, ret skeptisk, naar han skriver: «Jeg er langt fra at anse Toldbøgerne for de rette Statstennometre, det synes mig klart, at endog de der leverte Udtog kun meddeler liden virkelig Efterretning og sand Nytte«, maaske dog særlig under Hensyntagen til det udbredte Smugleri, som Toldbøgerne jo vare uskyldige i. Hvad der gør den Tids som senere Tiders Handelsstatistik særlig vanskelig, er dens Afhængighed af de okonomisk-politiske Forhold. Den maa følge den praktiske Toldpolitiks Krinkelveje