Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
245
men indbefattet Fragt, Assurance o.lign., Eksportværdierne efter
Middelprisen paa de vigtigste Udførselssteder, uden Told og Om-
kostninger ved Udførselen; det var i øvrigt Meningen, at de fra
Tid ti] anden skulde revideres. Ved selve Fastsættelsen af Vær-
dien synes man at være gaaet omhyggeligt til Værks; det angives
saaledes, at der med Varer, der frembyde stor Prisforskellighed,
ved Bestemmelsen af Gennemsnitsværdien er taget særligt Hensyn
ti] det eller de Slags, som fortrinsvis gaa paa det danske Marked.
Var Handelsstatistikken, som den off'entliggjordes af Tabel-
kommissionen, paa ikke faa Punkter ret ufarbar, var den i endnu
tidligere Tid et rent Vildnis. Maaske skyldes dette mindre
selve Toldbøgernes Indretning end den tilfældige Maade, livorpaa
Resultaterne sivede ud. Fra ældre Tid har man kun enkelte
løsrevne Tabeller, som Regeringen ved Lejlighed lod publicere,
at holde sig til, eller spredt Materiale, som det lykkedes
ihærdige privatstatistiske Bestræbelser at faa ud af Kollegiekon-
torerne. Toldbøgerne hørte i 18. Aarhundrede til Statshemme-
lighederne, hvad Tidens -Økonomer ofte beklagede sig over. Mart-
felt, der i «Phüocosmus til Philodanus» opforer «nøjagtige Be-
regninger at holdes over ind- og udgaaende Varer» blandt sit
Reformprograms halvfemsindstyve Punkter, ytrer i Anledning af
Hemmeligholdelsesprincippet: «Holder man slige Beregninger farlige
for Staten, om de vare bekendte, da maatte man behage at sige,
hvad Skade de have gjort i Holland og Frankrig, i England og
Irland, hvor de dagligen gøres og paa de sidste Steder aarligen
trykkes». Om selve Toldbøgerne udtaler Pram sig senere, i sin Af-
handling om Nationaldragten, ret skeptisk, naar han skriver: «Jeg
er langt fra at anse Toldbøgerne for de rette Statstennometre, det
synes mig klart, at endog de der leverte Udtog kun meddeler
liden virkelig Efterretning og sand Nytte«, maaske dog særlig
under Hensyntagen til det udbredte Smugleri, som Toldbøgerne
jo vare uskyldige i.
Hvad der gør den Tids som senere Tiders Handelsstatistik
særlig vanskelig, er dens Afhængighed af de okonomisk-politiske
Forhold. Den maa følge den praktiske Toldpolitiks Krinkelveje