Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

5. Retsvæsen. Por Retsstätistikken er 1828 et Mærkeaar. For den Tid er den ret kaotisk. 1828 faar Kriminalstatistikken en nogenlunde fast Organisation, medens den civile Statistik først udformes langt senere, i Bureauets Tid. Fra Regeringens Side blev der ganske vist ikke gjort saa lidt, for at den kunde være å jour med Retslivet i Staten, men, som paa saa mange andre Omraader fra den Tid, bleve de normerede Indberetninger ikke udformede med tilstrækkeligt statistisk Blik, udnyttedes kun tarveligt, og naar der publiceredes Data om dem, var det mest i Form af regnskabsmæssige Indberetninger, der kunde vise Kongen, at hans Embedsmænd «arbejdede» og i Aarets Løb have ekspederet saa og saa mange Sager, medens disse i mindre Grad vare ti] at faa statistisk Forstand af. Om Antallet af Stævninger, afsagte Domme, hævede Sager m. m. findes lidt Tal i «Statistisk, jurid. og litt. Bibliothek» for København 1792, desuden i forskellige Bybeskrivelser, saaledes Jorgensen’s om Faaborg 1816 (Tabel over de ved Faaborg Byting og Salling Herredsting 31te Maj 1802 til 31te Marts 1805 fore- tagne Sager: Forhør, indstævnte og paadointe offentlige, private og Politisager, forligte ved Politiretten), Begtrup’s fra 1823 om Svendborg (Fortegnelse over de Sager, der ere behandlede ved By- tinget 1818: foretagne, paadømte dels civile, dels kriminelle, ud- satte elier indankede o. s. fr.) m. m. — I forskellige Aargange af Kollegialtidende findes aftrykt Beretninger fra Justitiarius i Højesteret om Antallet af de i Aarets Lob ved denne Ret afgjorte Sager (heraf forligte og paadømte), de, der henstod fra forrige Aar o. s. v.; i Kollegialtidende 1801 er der desuden givet en retrospektiv Over- sigt med Middeltallet af afgjorte Sager 1780—89, og Thaarup har