Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

268 Forbedringshus med Angivelse for hver af disse tre Afdelinger om Fanger paa Livstid og paa kortere Tid og om Forbrydelsernes Beskaffenhed, desuden det sædvanlige Bogholderi med Af- og Til- gang. Her findes ogsaa en Del Produktionsdata, om hvor mange Pund Farvetræ der er blevet raspet, hvor meget Uld forarbejdet o.s.v. Kollegialtidendes Data ville kunne suppleres ret rigeligt andenstedsfra, f. Eks. for Moens Tugt- og Forbedringshus 1815—21 i Paludan’s Beskrivelse af Møen (1824), for Odense Tugthus i paagældende Amtsbeskrivelsex). 1 Ursin’s «Stiftsstaden Viborg» gives Fangetallet i Viborg Tugt- og Forbedringshus for en Mængde Aar fra Midten af 18. Aarh. op til Skriftets Udgivelsestid, endvidere en ret udførlig Oversigt for hvert af Aarene 1835—47 om Fangeperson alet efter Kon og Forbrydelsens Art; i «Nyt Statsoeconomisk Archiv» (1843) findes adskilligt i samme Retning: om den kristianshavnske Straffe- anstalts Middeltal af Forbrydere i de enkelte Aar 1835—39, om Viborg Tugthus, Dødeligheden i Fængslerne m. m. Med Kancelli-Cirkulæret af 1828 foregaar et betydningsfuldt Fremskridt. Der toges ikke her Sigte paa en Straffeanstaltsstati- stik, men paa en Statistik om hele Befolkningens Kriminalitet. De i Henhold til Cirkulæret afgivne Beretninger offentliggøres i Kollegialtidende og gøres for Tidsrummet 1832—40 til Genstand for en meget grundig statistisk Bearbejdelse af Tabelkommissionen. Danmark kom herved til paa det kriminalstatistiske Omraade at indtage en særdeles hæderfuld Plads mellem Landene. Dens RoRe blev vel ikke Førerstillingens, Frankrig (Guerry) og Belgien havde i Begyndelsen og Midten af 1820’rne lagt Grunden til en omfattende Kriminalstatistik2). Overhovedet laa den kriminalstatistiske Interesse i Luften, og det var vel nærmest Strømninger Sydvest fra (Que- telet o. a.), der bar den herop, men Danmark havde dog paa dette Tidspunkt de fleste Lande bag sig; Osterrig, England, Holland og Tyskland komme først med Decennier efter. David var vel nok den, der mest bidrog til at vække Sansen for Fængselsstatistikken og Kriminalstatistikken overhovedet. Han gav bl. a. i «Maaneds- *)• M. H. t. Strafanstaltsberetningerne se Departementstidende 1849. ’) I Zürich organiseres en Retsstatistik fra 1830.