Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
15 omfatte alt muligt — overhovedet er den uforholdsmæssig lange Redegørelse for, hvad der skal sporges om, og Behandlingen af Bearbejdelsesstadiet som det underordnede et Karaktertræk for ældre Statistik — den har ikke alene stærkt leddelte Rubrikker for Host, Kvægbestand, Befolkning o. lign., men kræver ogsaa ret minutiøse Data om Nationalindkomst, Nationalformue, Jordernes Nettoudbytte med Angivelse af, hvad der gaar med til Foder o. lign., o. s. fr. Samme *Retning repræsenterer paa et tidligere Tidspunkt bl. a. Crome, der desuden giver Bidrag til den karto- grafiske Metode (f. Eks. A. W. Crome: «Producten-Karte v. Europa» [1782], som dog kun giver grumme lidt i numerisk Henseende). Imidlertid gaar Regeringsstatistikken sin Gang uanfægtet af alle Teorier og Spekulationer. Den forfølger praktiske Forvaltnings- øjemed, vækkes til Live, naar noget talmæssigt skal sættes i Scene, for saa atter at falde til Ro mellem de daglige Kancelliarbejder. Den har længe knapt nok sit eget Kontor. Alle ere Statistikere og ingen, alle, for saa vidt ethvert Kontor kan faa talmæssige Opgaver, der da maa besørges ved Siden af andre Sager, ingen, for saa vidt som egentlige statistiske Forkundskaber saa temmelig anses for en overflødig Vare. Denne Statistik, der endnu ikke har skilt sig ud fra de øvrige Kontoropgaver, er med andre Ord hvad man med et moderne Udtryk kalder «uoplost». Arbejdsdelingen kommer dog saa smaat i Gang fra Slutningen af 18. Aarhundrede. Under Statslegemets Tilpasning til de nye Forhold skyder Stati- stikken ny Organer frem, mere eller mindre tilpassede for Behovet. Der oprettes spredtvis statistiske Foreninger, rent private, private med officios eller private med helt officiel Karakter, der nedsættes statistiske Kommissioner, og der dannes statistiske Bureauer. I nøje Forbindelse hermed staar den Forskydning, der foregaar i Statens, Regeringens Stilling til Brugen af de statistiske Data. Hemmeligholdelsen af de statistiske Mærkværdigheder begynder at vige for Offentliggørelsen af det statistiske Materiale, der nu tilrettelægges af de til statistiske Funktioner udsete Organer. Men dette Fremskridt tager mange Steder lang Tid. I England