Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
Krøblinge — sengeliggende — gamle — Børn (1. faderløse, 2. andre)
— de fattiges Antal — almissenydende. Der var her tilvejebragt
et vigtigt Materiale, som dog havde sine store Mangler. For
nogle Sogne staa Rubrikkerne in blanco, da man ikke havde kunnet
oppebie Beretningernes Indsendelse. Værre var det, at der i Ind-
beretningerne herskede stort Vilderede i Forstaaelsen af Begrebet
«fattige», som de fleste havde opfattet i teknisk Forstand som
dem, der vare fri for at svare Ekstraskat, medens andre havde
holdt sig til de almissenydende.
En almindelig Fattigtælling blev atter foretagen 1837 ved Ta-
belkommissionen (Statistisk Tabelværks 5te Hæfte). Tabellerne
meddele for hver Købstad og hvert Pastorat Antallet af 1) Hospi-
taler, 2) Fattighuse, 3) Arbejdsanstalter og for hver af disse Antallet
af de fattige i 1837 og i Gennemsnit for de fem *) forudgaaende Aar,
desuden Antallet af de fattige, som uden for ovennævnte Anstalter
forsørgedes dels 1) stadigt, dels 2) for en Tid, med samme Tve-
deling efter 1837 og foregaaende Femaars1) Gennemsnit. Tabel-
værkets Data om Fattigvæsenets Regnskabsforhold ville blive om-
talte nedenfor i andet Sammenhæng.
Da det var de i Aarets Lob fattigunderstottede, der optaltes,
var her rige Fejlkilder, idet man ikke vidste Besked om Af- og
Tilgang og ikke kendte det Antal Dage, hver enkelt havde nydt
Fattighjælp, noget, Kommissionen selv var fuldkommen klar over.
For Hovedstadens Vedkommende havde man dog et vigtigt Supple-
ment i Antallet af fattige ved Aarets Udgang. Den Uoverens-
stemmelse, Kommissionen fandt mellem Antallet af fattige 1837
og i 1834 og 1840 efter Folketællingerne, udledte den væsentlig,
og med Rette, af Folketællingernes Klassificering i Erhverv efter
Hovednæringsvej, hvorved adskillige fattige bleve borte for dem.
For Provinskøbstæderne og Landet savnes i ovrigt ganske en
’) For København dog kun de 4 foregaaende Aar af Hensyn til en her fra
1833 indført ny Bogføring (1832 blev en Families hele Antal Med
lemmer anførte under Optællingen, selv om kun eet af dem havde nydt
Interimshjælp, og den, der nød Hjælp flere (lange i Aarets Løb, op-
førtes som lige saa mange fattige).