Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

17 Af de statistiske Organisationstyper — Kommissionen, Bu- reauet, Foreningen — træffe vi allerede i Midten af 18. Aarhundrede i Sverrig den berømte Tabelkommission, der for lange Tider bliver andre Landes Forbillede. Centralbureauet udformes klart i Preussen, medens den «uoploste» Statistik, med Statistikken fordelt paa de forskellige Regeringskontorer eller paa forskellige statistiske Kontorer med Særformaal, har sit Hovedtilhold i Frankrig, hvorfra der i øvrigt i denne Tid udgaar adskillig ypperlig Statistik. Ogsaa i England er Statistikken uoplost, men her gaar, fraset de tid- ligere nævnte «Parliamentary reports», det private Initiativ i Spidsen. Saaledes giver Sinclair’s Kæmpeværk, en statistisk Be- skrivelse af hele Skotland — Forbilledet for saa mange andre Landes Beskrivelse (t. Eks. Begtrup’s i Danmark, ogsaa delvis «Amtsbeskrivelserne» her) —, Anledning til Dannelsen af en stati- stisk Forening i Slutningen af 18. Aarhundrede1). I Dresden f. Eks. moder man en saadan privat statistisk Forening udrustet med officielle Beføjelser. Endelig er der den statistiske Central- kommission, saaledes som den udformedes 1841 i Belgien efter Quetelet’s Plan: en Kommission bestaaende af de forskellige Departementers Spidser, knyttet til et statistisk Bureau, men og- saa kontrollerende den uopløste Statistiks Publikationer2). I Preussen blev den i de aarlige Mandtalslisters Resultater saa stærkt interesserede Frederik II Grundlægger af en permanent Statistik. Sit egentlige statistiske Bureau faar det først 1805, paa L. Krug’s og Stein’s Foranledning. Jena-Slaget afbryder Bureauets Virksomhed, og dets Materiale faar under Krigstiden ’) Det Sinclair’ske «Board of agriculture» nøjedes dog ikke med Agrar- statistik. Under Fysiokratismens Æra oprettedes i Slutningen af det 18. Aarh. forskellige Agerdyrkningsselskaber, i Paris, St. Petersborg m. fl. St., der bidrog meget til Statistikkens Fremme og ofte tillige virkede som en Slags statistiske Foreninger. 2) Som et karakteristisk Udtryk for den stigende Estime for Statistikken kan anføres K. Gebber’s Udtalelser i sin Brochure: <Ueber Statistik u. statistische Behörden» (Marburg 1842), at den Tid vil komme, da Stati- stikken vil blive til et helt Ministerium, paa samme Maade som der, mod Forventning, er blevet oprettet særlige Ministerier for Handel og offentlige Arbejder. Dansk Statistiks Historie 1800—1850. 2