Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
Over 80 Sporgsmaal falde paa det forste Emne (under «Animalier» sporges om Menneskets Haarfarve, om Menneskene gennemgaaende ere smukke, om der er flere Mænd end Kvinder). Hvor stærkt det gammeldags kameralistisk-statistiske Syn sidder ham i Blodet, ses af, at han forlanger, der skal tilsendes Prøver af alle teknisk- okonomisk vigtige Mineraler. Under «Den politiske Tilstand» tages Befolkningsdataene ret summarisk, nærmest i Overensstemmelse med Folketællingstabellerne af 1801, men her faar han ogsaa Lejlighed til at spørge, «om Befolkningen er vittig eller dum», om hvor mange af Kongen di- stingverede Personer, o. s. fr. Paa Agerbrug og Kvægavl falder Broderparten af Spørgsmaa- lene, over 200, og de ere her ofte af en ret minituøs Karakter (ikke alene hvor mange Frugttræer, men hvor mange af hver Sort?). Arbejdslønnen belyses godt (Arbejdsløn for Mand, Kvinde i Sommer og Vinter, For- ogEfteraar, Timeantallet, Arbejdslønnens Stigen i Løbet af 10 Aar, beregnet efter Rugpriserne, Løn for en Tjenestekarl, for en Pige, desuden Emolumenterne). For Di- strikternes Kvægavl og aarlige Afgrøde opstilles to særdeles spe- cificerede Skemaer. Industrien optræder med godt 50 Spørgs- maal (herunder naturligvis den aarlige Produktion af de forskellige Slags Varer, Forbruget af Materialierne hertil, Maskinernes Art og Antal, Fabrikarbejdernes Løn, «Møllerne» faa alene 15 Ru- brikker). Sporgsmaalene om Formue,, saaledes angaaende «Formue af Folk med Ejendom», er i hej Grad ind- og nærgaaende. For- fatteren har dog selv Foleisen af, at alt dette til Tider er lovlig meget, og betoner, at det ikke er ham just om at gøre at faa hvert eneste Sporgsmaal besvaret, men at de skulde tjene som en Erindring om de vigtigste Genstande. I sin anden med Landhusholdningsselskabets Goldmedaille belønnede Afhandling «Veiledning til Kiobstæds-Beskrivelser» (1817), der efter hans Sigende er den første i sin Slags (han anfører sine udenlandske Hjælpekilder), bemærker han, at Syns- punktet har været, efter Selskabets Onske, at «tænkende og nogenledes dannede Mænd» skulde affatte disse Beskrivelser.