Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Over 80 Sporgsmaal falde paa det forste Emne (under «Animalier»
sporges om Menneskets Haarfarve, om Menneskene gennemgaaende
ere smukke, om der er flere Mænd end Kvinder). Hvor stærkt
det gammeldags kameralistisk-statistiske Syn sidder ham i Blodet,
ses af, at han forlanger, der skal tilsendes Prøver af alle teknisk-
okonomisk vigtige Mineraler.
Under «Den politiske Tilstand» tages Befolkningsdataene ret
summarisk, nærmest i Overensstemmelse med Folketællingstabellerne
af 1801, men her faar han ogsaa Lejlighed til at spørge, «om
Befolkningen er vittig eller dum», om hvor mange af Kongen di-
stingverede Personer, o. s. fr.
Paa Agerbrug og Kvægavl falder Broderparten af Spørgsmaa-
lene, over 200, og de ere her ofte af en ret minituøs Karakter
(ikke alene hvor mange Frugttræer, men hvor mange af hver Sort?).
Arbejdslønnen belyses godt (Arbejdsløn for Mand, Kvinde i
Sommer og Vinter, For- ogEfteraar, Timeantallet, Arbejdslønnens
Stigen i Løbet af 10 Aar, beregnet efter Rugpriserne, Løn for
en Tjenestekarl, for en Pige, desuden Emolumenterne). For Di-
strikternes Kvægavl og aarlige Afgrøde opstilles to særdeles spe-
cificerede Skemaer. Industrien optræder med godt 50 Spørgs-
maal (herunder naturligvis den aarlige Produktion af de forskellige
Slags Varer, Forbruget af Materialierne hertil, Maskinernes Art
og Antal, Fabrikarbejdernes Løn, «Møllerne» faa alene 15 Ru-
brikker). Sporgsmaalene om Formue,, saaledes angaaende «Formue
af Folk med Ejendom», er i hej Grad ind- og nærgaaende. For-
fatteren har dog selv Foleisen af, at alt dette til Tider er lovlig
meget, og betoner, at det ikke er ham just om at gøre at faa
hvert eneste Sporgsmaal besvaret, men at de skulde tjene som en
Erindring om de vigtigste Genstande.
I sin anden med Landhusholdningsselskabets Goldmedaille
belønnede Afhandling «Veiledning til Kiobstæds-Beskrivelser»
(1817), der efter hans Sigende er den første i sin Slags (han
anfører sine udenlandske Hjælpekilder), bemærker han, at Syns-
punktet har været, efter Selskabets Onske, at «tænkende og
nogenledes dannede Mænd» skulde affatte disse Beskrivelser.