Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

35 Det kan heller rkke nægtes, at der til Beskrivelsen kræves Tænkning og nogenledes Dannelse. Garlieb’s Paradigma om- fatter bl. a. et kvart Hundrede Tabeller foruden Masser af en- kelte Sporgsmaal om alt muligt mellem Himmel og Jord inden for Købstadgrunden. Han vil have en Beskrivelse af Byens Hi- storie, en fyldig Topografi, biografiske Data om Byens bekendteste Mænd (Oplysninger om de adelige Familier, der leve i Byen). Over for Fabrikslivet anlægger han et polyteknisk Synspunkt, naar han udbeder sig «kort Beskrivelse over Fabrikkernes hele Fremgangs- maade fra det raa Materiales Indkøb indtil de forfærdigede Varers Salg», men han føjer beroligende til, «at det forstaar sig, at denne Beskrivelse kun gives over hver Art af Fabrikker eller Manufak- turer», og ved Siden heraf kræver han ogsaa Masser af Statistik. Man smiler ad den Naivetet, hvormed meget af dette er op- stillet, men man maa dog ogsaa være retfærdig og stadig huske paa, at det, disse Spørgeskemaer stilede imod, ikke var Statistik i Ordets moderne Forstand, men kun gammeldags topografisk-oko- nomisk Statistik, et Konglomerat, der med nogen Fordel kunde an- vendes paa begrænsede Lokaliteter. I Virkeligheden bleve saadanne Beskrivelser mere eller mindre fyldigt realiserede for lokale Kredse. Grundlaget, der i vore Dage gerne er taget bort for disse Sporgsmaals Besvarelse og Benyttelse, var da endnu ofte tilstede. Man generedes dengang ikke saa meget af den «Boligens Ukræn- kelighed*, der nu rejser Mure for det statistiske Indblik. Dens Ukrænkelighed gjorde sig sikkert ogsaa nok da gældende paa en meget følelig Maade : ved at Tallene bleve upaalidelige, men selve Tallene fik man lettere i en Tid, da der fra -Øvrighedens Side fortes et — lidet statistisk —Bogholderi med saa meget, og hvor alt muligt kunde skrives op, til Kontorbrug. Afstanden fra Nu- * tiden mærkes fuldt saa meget ved den Tilfældighed, hvormed mange af Spørgsmålene ere stillede op, snart med et tydeligt «Hvor- mange?», snart med et famlende «Er der mange?» og snart med den vageste Sporgen, der gav Besvarelsen det videste Spillerum. 3*