Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

4. Tabelkontoret. 1 Slutningen af 18de Aarhundrede begynder .Regeringens Stilling til Statistikken at ændres saa smaat. Ikke alene er der Monarker, der selv med stor Interesse følge de statistiske Tabeller, vel mest af praktisk Interesse, og Populationslisterne maatte især holde for — som naar det fortælles, at en württem- bergsk Hertug holdt saa godt Kede paa sit Folks Bevægelser, at han kunde konstatere, at der i et Aar kun’ var labet 8 bort fra ham—, men man var ogsaa adskillige Steder tilbøjelig ti] ataabne lidt for Laaget over de mange Statshemmeligheder, til Glæde for særlig betroede Videnskabsmænd eller ogsaa til almindelig Offent- liggørelse. Ret karakteristisk vidste man dog ofte adskillig bedre Besked med andre Landes Forhold end med sit eget, hvor Cen- suren greb ind, og Gesandter, Konsuler og Agenter vare jo ivrige efter at opspore statistiske Notitser om det Land, hvis Forhold de vare satte til at udspejde. I Danmark var man ogsaa ret tidlig med. Fra Midten af 1780’erne var man ude over det værste Hemmelighedskræmmeri, men den officielle Statistik var endnu ikke organiseret. Hvor et eller andet -Øjemed krævede Tal, udfoldedes som tidligere anført et vist sta- tistisk Apparat, der saa atter pakkedes sammen, naar Emnet var statistisk belyst. Dette gælder saaledes om Folketællingerne 1769 og 1787 (denne sidstes Bearbejdelse overdroges, med heldigt Resultat, saa godt som ganske Eggers, der selv sørgede 'for forneden Med- hjælp). I en af Administrationens Spidser, K. D. F. Reventlow, — der fra 1789 var Rentekammerets Præsident, fra 1797 Stats-