Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Af losrevne Bemærkninger hist og her i forskellige Skrivelser
fremgaar det ogsaa, at der ikke sjældent har været forskelligt
Arbejde at udføre for de enkelte Kollegier, for Grev Schimmelmann,
Mosting.
Aaret 1807 blev et drøjt Aar for Gundelach, der tilmed paa
den Tid var sygelig og økonomisk særlig daarlig stillet (han taler selv
om sit Bos Ekstradition), og Tabelkontorets alt vaklende Prestige synes
da at have faaet sit Grundstød. Aaret i Forvejen havde Rente-
kammeret faaet at vide, at Gundelach lige siden Folketællingstiden
havde ladet Ekstraheringen af Regnskaberne, Hovedarbejdet under
Mandix’s Tid, ligge for at samle hele Mandskabet om Folke-
tællingen. Gundelach undskyldte sig med at have misforstaaet en
Rentekammerskrivelse, der efter hans Opfattelse hjemlede en saadan
Henlæggelse af Arbejdet1). Der maatte saa tages fat paa Opar-
bejdelsen af disse store Restancer. Denne for Gundelach lidt pin-
lige Sag kædede sig drilsk ind i en skarp Kontrovers, der 1807
opstod mellem Kontorchefen og den tidligere omtalte Fuldmægtig
Weidemann og — til liden Baade for Kontoret — spilledes for
aaben Scene, med Rentekan)merkollegiet som Tilskuer.
Da Weidemann i lang Tid var udebleven fra Kontoret, havde
Gundelach, der sikkert var vant til meget fra Personalets Side i
den Retning, men dog fandt denne Forsømmelse for vedholdende,
klaget til Rentekammeret, som da i en Skrivelse af 28de Maj 1807
paalægger Gundelach at tilholde Fuldmægtigen «herefter dagligen
paa de bestemte Tider at lade sig finde i Kontoret» og affordre
ham en skriftlig Forklaring over hans Udebliven, som derefter
skulde tilstilles Rentekammeret. Weidemann havde i Forsomme-
ren boet i Frederiksdal og vilde aabenbart helst saa lidt som
muligt ind til Byen, og han kom derfor ofte paa Kontoret uden for
den normale Tid. Hans Svarskrivelse af 3die Juni 1807 former
sig til en Anklage mod Gundelach: han kan ikke komme til Kon-
torets Sager, fordi Gundelach lukker af for dem i Skabe og Pulte,
*) Kontorets Journal for indkomne Sager (Regnskabssager) springer 1801 —
06 over.