Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Særvotum viser han sig som den lidt vripne og i Kollegieformer
lidt forbenede, men tillige som den dygtige og erfarne Statistiker,
der særdeles godt forstaar at bedømme Kravene til et statistisk
Urmateriale. Han gør opmærksom paa, at der i alt Fald i Rente-
kammeret, som han kender bedst, allerede haves et ret betydeligt
Materiale af Tabeller, som virkelig heller ikke hidtil have været
ubenyttede, det vilde være et Spild af Kraft at samle nyt Materiale
om de samme Emner om igen; tilmed maa det siges, at disse
Efterretninger ofte erholdes bedre indirekte end ved at anstille
Undersøgelser i hver Mands Hus, hvilke, hvis de ikke foretages
under nøje Tilsyn af -Øvrigheden, let ville blive mere upaalidelige
(og tilmed bebyrdende for Undersaatterne) end Kalkuler grundede paa
enkelte sikre Data; Tabellernes Fuldkommenhed vil væsentlig være
afhængig af, at Skemaerne opstilles og bringes i Tabelform af de
Departementer, der nærmest have med Sagen at gøre; det vilde
derfor være formaalstjenligt at sætte de allerede tilstedeværende
Tabelindretninger i tilbørlig Virksomhed i de forskellige Departe-
menter fremfor at samle dem til en ny. Det forekom ham særlig
urimeligt, at roan vil springe de i Folket indarbejdede Gennem-
gangsled, Amtmand, Amtsforvalter, Herredsfoged, over og benytte
Tabellarister, og farligt, at man gor de Efterretninger, som skulle
indhentes paa Stedet, alt for komplicerede; den egentlige Redak-
tion maa snarest ske i det Kontor, hvor Efterretningerne fra
Landet indkomme.
Med stor Iver forfægter Gülleinbourg-Ehrensvärd sit Stand-
punkt i senere Skrivelser. Han kommer stadig tilbage til, at det
forekommer ham «upasseligt» at overdrage Amtmændene i Stedet
for de af ham foreslaaede lokale Tabelkontorer Forretningerne med
den statistiske Indsamling, «hvorved de kom i en underordnet
Stilling under Embedsmænd, som staa paa et lavere Trin i Statens
Tjeneste end hine», og for at faa sine Tabelkontorer (han forlader
dog nu gerne Udtrykket «Kontor» til Fordel for det beskednere
«Distriktstabellarister») til at glide lettere ned reducerer han
deres Funktioner i saa betydelig Grad («i Grunden ikke andet end
et Kopistarbejde»), at Reformen imidlertid taber en Del af sin