Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
56 Særvotum viser han sig som den lidt vripne og i Kollegieformer lidt forbenede, men tillige som den dygtige og erfarne Statistiker, der særdeles godt forstaar at bedømme Kravene til et statistisk Urmateriale. Han gør opmærksom paa, at der i alt Fald i Rente- kammeret, som han kender bedst, allerede haves et ret betydeligt Materiale af Tabeller, som virkelig heller ikke hidtil have været ubenyttede, det vilde være et Spild af Kraft at samle nyt Materiale om de samme Emner om igen; tilmed maa det siges, at disse Efterretninger ofte erholdes bedre indirekte end ved at anstille Undersøgelser i hver Mands Hus, hvilke, hvis de ikke foretages under nøje Tilsyn af -Øvrigheden, let ville blive mere upaalidelige (og tilmed bebyrdende for Undersaatterne) end Kalkuler grundede paa enkelte sikre Data; Tabellernes Fuldkommenhed vil væsentlig være afhængig af, at Skemaerne opstilles og bringes i Tabelform af de Departementer, der nærmest have med Sagen at gøre; det vilde derfor være formaalstjenligt at sætte de allerede tilstedeværende Tabelindretninger i tilbørlig Virksomhed i de forskellige Departe- menter fremfor at samle dem til en ny. Det forekom ham særlig urimeligt, at roan vil springe de i Folket indarbejdede Gennem- gangsled, Amtmand, Amtsforvalter, Herredsfoged, over og benytte Tabellarister, og farligt, at man gor de Efterretninger, som skulle indhentes paa Stedet, alt for komplicerede; den egentlige Redak- tion maa snarest ske i det Kontor, hvor Efterretningerne fra Landet indkomme. Med stor Iver forfægter Gülleinbourg-Ehrensvärd sit Stand- punkt i senere Skrivelser. Han kommer stadig tilbage til, at det forekommer ham «upasseligt» at overdrage Amtmændene i Stedet for de af ham foreslaaede lokale Tabelkontorer Forretningerne med den statistiske Indsamling, «hvorved de kom i en underordnet Stilling under Embedsmænd, som staa paa et lavere Trin i Statens Tjeneste end hine», og for at faa sine Tabelkontorer (han forlader dog nu gerne Udtrykket «Kontor» til Fordel for det beskednere «Distriktstabellarister») til at glide lettere ned reducerer han deres Funktioner i saa betydelig Grad («i Grunden ikke andet end et Kopistarbejde»), at Reformen imidlertid taber en Del af sin