Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
(Gang- og Spanddage). Da det imidlertid viste sig, at de to side-
løbende Slags Indberetninger greb forstyrrende ind i hinanden,
lod man Materialet over de offentlige Pligtarbejder ligge og of-
fentliggjorde kun de om Frirejser indkomne Data, hvis Paalidelig-
hed imidlertid væsentlig forrykkedes, idet de mange Steder ogsaa
kom til at omfatte Korslerne ved Vejarbejde etc.1)-
Kommissionen naaede at faa 3 Folketællinger bearbejdede,
Tællingerne 1834, 1840 og 1845, de to sidste for hele Riget, me-
dens Hertugdømmernes Tælling (af 1835), udført ved det tyske
Tabelkontor, publiceredes af Rentekammeret. Naar Tællingsdagen
i 1834 var d. 18de Februar, medens den i 1840 og 1845 ligesom
i 1801 og den senere Tid fastsattes til den 1ste i samme Maaned,
laa det ikke i Principhensyn, men alene i den Omstændighed, at
Ordren om Tællingen i 1834 kom saa sent til Kommissionen, at
man ikke kunde blive færdig til den 1ste. Ved kg]. Resolution af
9de Juni 1835 udvirkedes det, at der fremtidig skulde holdes
Folketælling i den danske Stat hvert 5te Aar; senere blev det be-
stemt, for at man kunde holde Fodslag med Hertugdømmernes
Tælling, og fordi det ansaas for bekvemmere at have Tællingsaar,
der endte med 0 og 5, at den 5-aarige Turnus i Kongeriget først
skulde begynde med 1ste Februar 1840. Med Hensyn til Tællingernes
Iværksættelse skete 1834 en væsentlig Forandring fra Fremgangs-
maden i 1801, og man mente herved at være kommet ind paa
et betydningsfuldt Fremskridt. Fra nu af skulde der nemlig, for
Landets Vedkommende af Sognepræsterne (i Hertugdømmerne be-
nyttedes Civiløvrigheden), for Byernes af Magistraten eller Byfo-
geden, affattes samlede Fortegnelser over Sognets (Byens) Folke-
mængde paa dertil indrettede Lister. Materialet strømmede saa-
ledes ind til Kommissionen i vel tilberedt Tilstand, og det var
altsaa i Virkeligheden kun et summarisk Sammenfatningsarbejde,
der kom til at paahvile Kommissionen. Der opnaaedes herved det
væsentlige, at Tællingen ikke forsumpede (som i 1801), og at man
ret hurtig kunde offentliggøre Folketællingsresultaterne, Tællingerne
Se Tabelværkets 5te Hæfte.