Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
79 i 1834 og 1845 det paafølgende Aar, Tællingen 1840 i 1842. Men den levende Forbindelse med selve Urmaterialet gik herved tabt. Overhovedet havde Kommissionen ikke Ojet tilstrækkelig aabent for den store Fordel, baade for Paalidelighedens og den viden- skabelige Forsknings Skyld, der opnaas, naar den statistiske Cen- tralinstitution staar frit overfor sit Urmateriale og kan forme det efter det skiftende Behov. Maaske var Kommissionen nødsaget til at indtage dette Standpunkt efter de Midler, den havde at raade med, den skyder atter og atter en stor Part, til Tider næsten Broderparten, af det statistiske Arbejde over paa de ikke særlig statistisk interesserede Lokaløvrigheder, i Kraft af den for en Ad- ministration tiltalende Betragtning, at Arbejdet saaledes, fordelt paa mange, bygges hurtig og let op. Særlig grelt træder denne Opfattelse frem, da Kommissionen, hvad senere skal ses, indkræver Oplysning om Kvægbesætning m. m. I Sammenhæng hermed kan Güllembourg-Ehrensvärd’s Forslag om statistisk inter- esserede lokale tabellariske Gennemgangsled tage sig helt flatterende ud; senere, i statistisk Bureaus Tid, tog jo David en lignende Tanke op, og det kan siges at høre til en af den nuværende sta- tistiske Tekniks mest brændende Spørgsmaal. Hvad Tællingens Spørgerubrikker og hele øvrige Indretning angaar, afveg man i 1834 ikke meget fra det tidligere fastslaaede, og de to følgende Tællinger gaa i samme Spor, men udvide dem dog kendelig. Saaledes gør man i 1840 den tabellariske Fremstil- ling fyldigere ved for Aldersklassernes Vedkommende at kræve Femaar i Stedet for Tiaar (og for det første Femaar en Led- deling i Overensstemmelse med den paa Fodsels- og Døds- listerne siden 1835 fastsatte Ordning). Man spørger nu særskilt om Familiernes Antal og Religionen; Næringsvejene blive for hver Hovedklasse inddelte i 4 (tidligere 2) Rubrikker: 1) Hovedpersoner, 2) Medhjælpere, Fuldmægtige etc., 3) det under hver Klasse hø- rende Tyende, 4) Koner og Born, forsørgede af Klasserne. De handlendes og industridrivendes Klasser specificeres ud (medens der tidligere kun var 1 Tal for hver), med størst Detail for Byerne; de, der leve i Strafanstalter og Arrester, blive klassificerede