Varmelære

6 5. Lufttermometer. Det samme Apparat, som nu er beskrevet, bruges som Termometer til at bestemme Varme- graden i et eller andet Rum. Man gør atter to Iagttagelser lige som før, den ene mens Kolben er 0° varm, den anden mens Kolben staar i det Rum, hvis Temperatur t man vil bestemme. Man faar derved Ligningen vbi 1 —at vb som tjener til at beregne t, idet a nu er bekendt. Skal Termometret bruges til at bestemme meget høje Varmegrader, gøres Beholderen af Platin eller Por- cellæn. Er Varmegraden saa lav, at t bliver negativ, | betyder det ikke, at det paagældende Rum slet ikke J \ indeholder nogen Varme. Derimod kunne vi se, at t hflKj raaa være > 273; sættes nemlig denne Talværdi F for t i Tilstandsligningen, faa vi ubi = 0, det vil sige at Trykket er fuldstændig forsvundet. Hvorledes dette skal opfattes, kunne vi, i det mindste paa dette Standpunkt, ikke forstaa. I øvrigt maa det erindres, at Luftarternes Tilstandsligning er grundet paa, at Mariottes Lov er gældende, hvilket rimeligvis ikke er Tilfældet ved meget lave Varmegrader. Tempera- turen -r- 273° kalder man det ab so lute N ulpunkt, 'i og det er i flere Tilfælde bekvemt at regne Varme- | grader ud derfra. Hvad vi ellers kalde f. Eks. 70°, bliver paa denne Maade udtrykt ved 343°. Man har ikke med Sikkerhed iagttaget Temperaturer under 4- 1500. 6. Kvægsølvtermometer. Da Lufttermometret i ! Praksis ikke er bekvemt at bruge, foretrækker man i Reglen et Kvægsølvtermometer. Det indrettes paa følgende Maade. Man udsøger sig et Glasrør, der er Inogenlunde ens vidt over alt, ved at prøve, om en M lille Kvægsølvmængde indtager den samme Længde B alle Vegne i Røret. I den ene Ende udblæses en Fis- 4- kugle- eller cylinderformet Beholder, og i den anden Ende dannes ligeledes et større Rum, hvori man kan hælde Kvægsølv. Opvarmes Beholderen, vil noget af Luften undvige