Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
7 gennem Røret og Kvægsølvet foroven; ved Afkøling trækker den tiloversblevne Luft sig sammen, og noget Kvægsølv løber ned i Beholderen. Holdes nu Termometret i en skraa Stil- ling, medens det opvarmes i hele sin Længde, vil Kvægsølvet deri komme i Kog, og Dampene udjage Resten af Luften, saa at hele Beholderen og Røret bagefter ved Afkøling fyldes med Kvægsølv. Nu bringes Termometret i en Temperatur, lidt højere end den, man ønsker, det senere skal være i Stand til at vise, og Røret smeltes til foroven, lidt under Skaalen. For nu at afsætte Graderne paa Termometret, anbringes det først i Temperaturen 0° og i 100°. Afstanden mellem de Punkter, hvor Kvægsølvet da stiller sig, inddeles i 100 lige store Dele, og disse Grader afsættes over 100 og under 0. Selv om Graderne virkelig ere lige lange paa Termometret, ville de Rumfang i Røret, som svare til Graderne, ikke være lige store, da Røret aldrig er ganske cylindrisk. Man maa derfor ved Forsøg udfinde, hvor stor Fejl der herved kan fremkomme i Temperaturaflæsningen, og tage den med i Be- regningen. Ligeledes kan Kvægsølvets Tryk inde i Beholderen og Lufttrykket udvendigt ogsaa forandre Beholderens Rum- fang saa meget, at det kan have Indflydelse paa meget nøj- agtige Temperaturbestemmelser. Ifølge det, som blev udviklet i § 2, kan man nu ikke gøre Regning paa, at et Kvægsølvtermometer skal vise ganske det samme som et Lufttermometer. Forsøg herover have imidlertid vist, at Afvigelserne ikke ere store, saa længe Temperaturen ikke naar over 200°. De bedste Termometre forfærdiges af en bestemt Sort Glas, og man har udregnet Tabeller, som vise, hvor meget man i saa Fald skal forandre et Kvægsølvtermometers Angivelser, for at de kunne stemme med Lufttermometrets. Et Kvægsølvtermometer kan bruges mellem Tempera- turerne -r- 39°, som er Kvægsølvets Frysepunkt, og er. 350°, som er nær ved Kogepunktet. 7. Stuetermometre laves enten som det foregaaende, blot mindre omhyggeligt og ikke saa fint inddelte, eller ogsaa bruger man en anden Vædske, f. Eks. farvet Vinaand, der