Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
gennem Røret og Kvægsølvet foroven; ved Afkøling trækker
den tiloversblevne Luft sig sammen, og noget Kvægsølv løber
ned i Beholderen. Holdes nu Termometret i en skraa Stil-
ling, medens det opvarmes i hele sin Længde, vil Kvægsølvet
deri komme i Kog, og Dampene udjage Resten af Luften,
saa at hele Beholderen og Røret bagefter ved Afkøling fyldes
med Kvægsølv. Nu bringes Termometret i en Temperatur,
lidt højere end den, man ønsker, det senere skal være i
Stand til at vise, og Røret smeltes til foroven, lidt under
Skaalen.
For nu at afsætte Graderne paa Termometret, anbringes
det først i Temperaturen 0° og i 100°. Afstanden mellem
de Punkter, hvor Kvægsølvet da stiller sig, inddeles i 100
lige store Dele, og disse Grader afsættes over 100 og under 0.
Selv om Graderne virkelig ere lige lange paa Termometret,
ville de Rumfang i Røret, som svare til Graderne, ikke være
lige store, da Røret aldrig er ganske cylindrisk. Man maa
derfor ved Forsøg udfinde, hvor stor Fejl der herved kan
fremkomme i Temperaturaflæsningen, og tage den med i Be-
regningen. Ligeledes kan Kvægsølvets Tryk inde i Beholderen
og Lufttrykket udvendigt ogsaa forandre Beholderens Rum-
fang saa meget, at det kan have Indflydelse paa meget nøj-
agtige Temperaturbestemmelser.
Ifølge det, som blev udviklet i § 2, kan man nu ikke
gøre Regning paa, at et Kvægsølvtermometer skal vise ganske
det samme som et Lufttermometer. Forsøg herover have
imidlertid vist, at Afvigelserne ikke ere store, saa længe
Temperaturen ikke naar over 200°. De bedste Termometre
forfærdiges af en bestemt Sort Glas, og man har udregnet
Tabeller, som vise, hvor meget man i saa Fald skal forandre
et Kvægsølvtermometers Angivelser, for at de kunne stemme
med Lufttermometrets.
Et Kvægsølvtermometer kan bruges mellem Tempera-
turerne -r- 39°, som er Kvægsølvets Frysepunkt, og er. 350°,
som er nær ved Kogepunktet.
7. Stuetermometre laves enten som det foregaaende,
blot mindre omhyggeligt og ikke saa fint inddelte, eller ogsaa
bruger man en anden Vædske, f. Eks. farvet Vinaand, der