Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
fyldes i Røret paa lignende Maade som Kvægsølvet. Et Vin-
aandstermometer kan bruges ved meget lave Varmegrader,
da Vædsken ikke fryser, men derimod ikke højere op end
hen imod Spiritusens Kogepunkt 78°. Det inddeles derfor
ved Hjælp af et andet Termometer.
Termometre til Stuebrug anvendes med forskellige Ska-
laer. Den, som hidtil har været omtalt, er efter Celsius.
Oftest bruges hos os Reaumurs Inddeling, med 0 ved Fryse-
punktet og 80 ved Kogepunktet. I nogle Lande bruges
Fahrenheits Inddeling med Tallene 32 og 212 ved de
nævnte Punkter. Skal man foretage en Ændring fra det ene
Termometer til det andet, sker det ved at lægge Mærke til,
at den Afstand, som er mellem de to faste Punkter, udtrykkes
i de tre Termometre ved 100, 80 og 180. Hvis vi nu have
den samme Varmetilstand udtrykt ved de tre Tal C, R og F,
maa den Vædskesøjle, som ligger mellem Frysepunktet og
den Temperatur, vi bestemme, i alle tre Termometre være
den samme Brøkdel af Søjlen mellem Frysepunkt og Koge-
punkt. Altsaa har man
C _ R _ F-32
5 4 9
idet Tallene 100, 80 og 180 forkortes med 20.
8. Maksimums- og Minimumstermometer. Til at maale
den højeste og laveste Temperatur, det har været i en vis
Tid, kunne Termometrene indrettes saaledes. I et Kvægsølv-
Fig. 5.
termometer, som ligger vandret, befinder der sig en lille Stift
uden for Kvægsølvet. Stiger Temperaturen, skydes Stiften
frem, men den bliver liggende, dersom det bliver koldere, med