Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
8 fyldes i Røret paa lignende Maade som Kvægsølvet. Et Vin- aandstermometer kan bruges ved meget lave Varmegrader, da Vædsken ikke fryser, men derimod ikke højere op end hen imod Spiritusens Kogepunkt 78°. Det inddeles derfor ved Hjælp af et andet Termometer. Termometre til Stuebrug anvendes med forskellige Ska- laer. Den, som hidtil har været omtalt, er efter Celsius. Oftest bruges hos os Reaumurs Inddeling, med 0 ved Fryse- punktet og 80 ved Kogepunktet. I nogle Lande bruges Fahrenheits Inddeling med Tallene 32 og 212 ved de nævnte Punkter. Skal man foretage en Ændring fra det ene Termometer til det andet, sker det ved at lægge Mærke til, at den Afstand, som er mellem de to faste Punkter, udtrykkes i de tre Termometre ved 100, 80 og 180. Hvis vi nu have den samme Varmetilstand udtrykt ved de tre Tal C, R og F, maa den Vædskesøjle, som ligger mellem Frysepunktet og den Temperatur, vi bestemme, i alle tre Termometre være den samme Brøkdel af Søjlen mellem Frysepunkt og Koge- punkt. Altsaa har man C _ R _ F-32 5 4 9 idet Tallene 100, 80 og 180 forkortes med 20. 8. Maksimums- og Minimumstermometer. Til at maale den højeste og laveste Temperatur, det har været i en vis Tid, kunne Termometrene indrettes saaledes. I et Kvægsølv- Fig. 5. termometer, som ligger vandret, befinder der sig en lille Stift uden for Kvægsølvet. Stiger Temperaturen, skydes Stiften frem, men den bliver liggende, dersom det bliver koldere, med