Varmelære

10 Retninger, vil Rumfanget vokse saaledes, at Udvidelseskoeffi- cienten bliver 3a. Thi et Rumfang maales altid ved Produk- tet af 3 Linier, men naar hver af disse forøges i Forholdet 1 -)- at, bliver Rumfanget forøget i Forholdet (1 -j- at)3, hvilket med Tilnærmelse er = 1 -j- 3 at, idet de højere Potenser af den lille Størrelse a blive betydningsløse. Der findes mange Krystaller, som ikke udvide sig lige stærkt i enhver Retning, ja der er endog fundet nogle, som ved Opvarmning trække sig sammen enten i en enkelt Ret- ning eller i alle. Længdeudvidelseskoefficienten for Jærn er omtrent 0,000 012, for Messing 0,000 019, for Glas 0,000 008. II. Vædskers Udvidelse. Dersom man iagttager Udvi- delsen af en Vædske, som indeholdes i en Beholder, finder man kun, hvor meget Vædsken udvider sig mere end Behol- deren. Den absolute Udvidelse har man for Kvægsølvets Vedkommende bestemt ved et Apparat, som i Hovedsagen bestaar af to forbundne Rør, hvori Kvægsølvet staar lige højt, dersom dets Temperatur overalt er den samme. Er der derimod Forskel i denne Henseende i de to Rør, vil det varmeste Kvægsølv have den mindste Vægtfylde og altsaa staa højest. Hvis vi nu antage, at Kvægsølvets Udvidelse foregaar proportionalt med Temperaturen, saa at Rumfanget v ved 0° bliver til v i = v (1 at) ved t°, saa vil Vægtfylden formindskes i samme Forhold ved Opvarmningen fra 0° til / 1 t°, saa at man har y- = p idot Vægtfylden betegnes ved f og fi. Holdes nu det ene Rør ved 0° og det andet ved t°, og betegnes de to Vædskehøjder henholdsvis ved h og hi, saa maa disse i Tilfælde af Ligevægt forholde sig omvendt som Vægtfylderne, og man har altsaa A i hi 1 —at ifald Udvidelsen virkelig foregaar efter den nævnte Lov. Ved at lade t variere og hver Gang beregne a, finder man lidt forskellige Værdier for denne Størrelse, hvilket altsaa vil sige, at Udvidelsen ikke ganske følger den Lov, vi antog. Afvi-