Varmelære

11 gelserne ere saa smaa, at man i Reglen godt kan regne med Formlen. Vi = v (1 4- at). Kvægsølvets Udvidelseskoefficient er omtrent 0,000 18. For andre Vædskers Vedkommende har man benyttet andre Metoder; man kan f. Eks. bestemme den relative Udvidelse, idet Vædskerne indelukkes i Glaskolber. Herved kan man faa en Relation mellem Vædskens og Kolbens Udvidelseskoefficienter, og gøres Forsøget først med Kvæg- sølv, hvis Udvidelse kendes, kan man faa Kolbens egen Udvidelse og derefter ved et nyt Forsøg en anden Vædskes. 12. Vandets Forhold. Fersk Vand afviger mellem 0° og 4° fra andre Legemer, idet det trækker sig sammen ved Op- varmning mellem de to nævnte Temperaturer. Ved 4° faar det altsaa sin største Vægtfylde, idet det udvider sig baade ved Opvarmning og ved Afkøling. Dette Forhold spiller en Rolle i Naturen, idet de underste Vandlag i stillestaaende Vand, hvis Dybde ikke er for ringe, omtrent kunne holde sig paa 4° om Vinteren, skønt der ligger et Islag paa Over- fladen. 13. Skønt Udvidelsen ikke er stor for de faste og fly- Fig. 6. Fig. 7. dende Legemers Vedkommende spiller den dog en betydelig Rolle, idet den lige som den Sammentrækning, der følger med en Afkøling, foregaar med en stor Kraft. Man kan overbevise sig herom ved et Forsøg med hosstaaende Appa- rat. Stangen C opvarmes, og gennem Hullet D i dens ene Ende lægges et Stykke af en Støbejærnsstang, som ved