Varmelære

12 Møttriken F bringes til at ligge fast mod B. Naar nu Stan- gen C bagefter afkøles, vil den sprænge det lille Støbejærns- stykke. Man har benyttet den Kraft, hvormed Sammentræk- ningen sker, til at rette en Bygnings Mure, som vare komne til at hælde udad. Gennem Bygningen blev der lagt Jærn- stænger, som gik igennem Murene paa begge Sider; Stæn- gerne bleve opvarmede og fastskruede med Møttriker paa Murenes Ydersider; ved Afkølingen trak Stængerne sig sam- men og rettede Murene. Jærnbaneskinner maa ikke støde tæt sammen, da de ellers vilde krumme sig, naar de opvar- mes af Solen. Jærnringene om Vognhjul lægges paa, mens de ere meget varme; naar de afkøles, trække de sig sammen og ligge fast. Hvis skøre Legemer opvarmes paa et enkelt Sted, springe de let, dersom Varmen ikke hurtigt kan fordele sig i Legemet; saaledes f. Eks. et Glas, hvori der hældes kogende Vand. Nogle Krystaller eller krystallinske Legemer kunne springe endog ved ringe Opvarmning. Ved mange nøjagtige Maalinger i Fysiken maa der tages Hensyn til Udvidelsen ved Varmen. To lige store Barometer- højder betyde f. Eks. ikke det samme Lufttryk, naar Kvæg- sølvet har forskellig Varmegrad, idet Varmen gør Kvægsølvets Vægtfylde mindre. Et Pendul beholder ikke ganske den samme Svingningstid, naar det ved Opvarmning bliver læn- gere, hvorfor der* bedst anvendes Kompensationspenduler. (Se Mek. Fys. § 112). Opgaver. 1. Hvorledes omdannes Luftarternes Tilstandsligning, der- som vi regne Temperaturen ud fra det absolute Nulpunkt og kalde den 0? vb Kes. ø = konstant. 2. En Jærnbaneskinne er 9m lang ved 0°; hvor meget forlænges den ved en Opvarmning til 25 °? Res. 2,7mm. 3. Afstanden mellem 2 Telegrafpæle er 100 Alen. Hvilken Forskel er der paa Traadens Længde mellem