Varmelære

17 lade dem beholde Trykket eller Rumfanget konstant. I første Tilfælde er Varmefylden altid større, det vil sige, der kræves da mere Varme til at opvarme en bestemt Luft- mængde et vist Antal Grader. Aarsagen hertil er, at Luften for at holde sit Tryk uforandret maa udvide sig under Op- varmningen og derved udføre et Arbejde, nemlig overvinde det ydre Tryk gennem en vis Vej. Til at udføre et saadant Arbejde kræves der en vis Varmemængde, som altsaa maa tilføres foruden den, som er nødvendig til selve Luftmassens Opvarmning. Ved Forsøg, som for øvrigt ere temmelig van- skelige at udføre, har man fundet, at atmosfærisk Luft har Varmefylden 0,2374 og Brint 3,4; begge Dele gælde for kon- stant Tryk. Hvis Rumfanget holdes konstant, blive Varme- fylderne formindskede i Forholdet 1,4. Brinten er det eneste bekendte Legeme, som har større Varmefylde end Vand. 17. Varmefyldens Betydning. Tage vi to lige store Vægtmængder af forskellige Stoffer, saa vil det, der har størst Varmefylde, kræve mest Varme for at opnaa en be- stemt Temperatur, men omvendt vil det ogsaa ved Afkøling kunne afgive mest Varme. Derfor er Vand en bedre Be- holder for Varmen end alle andre faste og flydende Stoffer og vel skikket til at anvendes i Varmeledninger i Huse. (Se § 20). Vandets store Varmefylde spiller en betydelig Rolle i Naturen. Den bidrager meget til at udjævne de store Temperaturforskelle Sommer og Vinter i Egne, som ligge nær ved Havet, saaledes at det særegne ved disse Landes Søklima bestaar i, at Vinteren er forholdsvis mild og Som- meren ikke særlig varm. Ligeledes ville fugtige Jordlag op- varmes og afkøles langsomt, men Temperaturforandringerne i Overfladen foregaa hurtigere paa tørre og sandede Steder. Opgaver. 12. Hvilken Temperatur faar en Blanding af p Kilo Vand ved t° og joik ved ti°? Res. p Jul. Petersen: Varmelære. 2