Varmelære

16 staa i 2 Minutter og iagttager Temperaturfaldet Man kan da omtrent gøre Regning paa, at Kalorimetret under selve Forsøget /q_L_ Æ\o har mistet en Varmemængde, som svarer til j , og med denne Størrelse maa da F forøges, før den indsættes i oven- staaende Ligning. Endnu simplere bliver Fremgangsmaaden, hvis man sørger for, at Forsøget begynder eller ender ved Stuens Temperatur, idet a eller /? da bliver 0. Hver Gang vi nu gøre Forsøg af denne Art og tage Hensyn til den fornødne Rettelse, faa vi en Ligning af samme Form som den ovenfor staaende. Naar vi iagttage Tempera- turen og Vægtmængderne og flere Gange bruge Legemer af samme Stof til at nedsænke i Kalorimetret, saa kunne vi altsaa faa en Mængde Ligninger, der kun indeholde de to Ubekendte c og v. Finde vi disse af de to Ligninger og indsætte dem i de øvrige, saa viser det sig, at Ligningerne blive næsten rigtige. Dette vil med andre Ord sige, at vor Forudsætning (i § 14) om, at et Legeme altid kræver den samme Varmemængde for at opvarmes 1 Grad, vel ikke er fuldstændig rigtig, men Unøjagtigheden er ikke større, end at man i Reglen kan se bort fra den. 16. Varmefyldens Bestemmelse. Ved Forsøget i for- rige § fandt vi netop Størrelsen c, som er det benyttede Legemes Varmefylde. Hvis vi kende vort Kalorimeters Vand- værdi, saa er eet Forsøg altsaa nok til at finde et nyt Stofs Varmefylde. Kende vi ikke v, maa der to Forsøg til, af hvilket det ene bedst gøres ved Nedsænkning af et Legeme, hvis Varmefylde vi forud kende, f. Eks. ved blot at hælde mere Vand i Kalorimetret; vi faa nemlig herved en Ligning, som kim indeholder den ene Ubekendte, v. En Vædskes Varmefylde kan bestemmes ved at indelukke den i en lille Glasflaske, hvis Vandværdi kendes og tages med i Bereg- ningen. Alle faste og flydende Legemer have Varmefylder, som ere mindre end 1, Jærn har ca. 7a, Kobber og Messing x/n, Glas x/6, Platin og Kvægsølv Vso, Is V«- For Luftarternes Vedkommende er Forholdet ikke saa simpelt; de have nemlig forskellige Varmefylder, eftersom vi