Varmelære

15 kan maales Tiendedele af rundt med. Hvis vi nu i Legeme med Varmefyl- den c og Temperaturen T (>» (), saa vil Vandet og selve Kalorimetret med Tilbehør opvarmes, me- dens Legemet q afkøles. Efter nogle Minutters For- løb faa alle Delene en fælles Temperatur, F, som iagttages. Dersom en Grad, og en Stang til at røre Vandet nedsænke af et andet Fig. 8. vi nu kalde Vandværdien af Kalorimeter, Termometer og Om- rører tilsammen for v og sætte den Varmemængde, som disse Legemer og Vandet tilsammen modtage, lig med den, som Legemet q afgiver, faa vi Ligningen (p + v) (F— t) = cq (T—F). Denne Ligning er imidlertid ikke ganske rigtig, idet Kalo- rimetret vil udstraale Varme til Omgivelserne, hvis det er varmere end disse, og i modsat Fald modtage Varme derfra. For at gøre Unøjagtigheden saa lille som muligt indretter man Kalorimetret som ovenfor beskrevet, idet man ved andre Forsøg har fundet, at blankt Metal, især Guld, udstraaler mindst Varme eller modtager mindst Straalevarme. Lige- ledes ophænges Kalorimetret saaledes, at det modtager saa ringe en Varmemængde som muligt ved Ledning fra Omgivel- serne. Udstraalingen saa vel fra Karret som fra Overfladen af Vandet formindskes yderligere ved at arbejde med Tem- peraturer, som ikke afvige meget fra Luftens. Alligevel er det nødvendigt at tage Hensyn dertil, og hvis der kræves stor Nøjagtighed, er det temmelig vidtløftigt. Vil man hjælpe sig med en mindre Nøjagtighed kan man gaa frem paa føl- gende Maade. Før det egentlige Forsøg gøres, lader man Kalorimetret med sit Tilbehør staa f. Eks. i 2 Minutter, mens man af og til rører om i Vandet, og iagttager Temperatur- faldet a°. Straks derpaa gøres Forsøget med Nedsænkningen af Legemet, og Blandingstemperaturen F iagttages efter andre 2 Minutters Forløb. Tilsidst lader man atter Kalorimetret