Varmelære

14 det første over i det andet. Vi komme derved til at tale om Varmemængder, og for at regne med dem maa vi først vælge os en Enhed derfor. Vi ville som Varmeenhed vælge den Varmemængde, der behøves for at opvarme 1 gr- Vand fra 0° til 1°; denne Enhed kaldes en Kalori. Det er indlysende, at p £r- Vand kræve p Kalorier for at opvarmes fra 0° til 1°. Man bruger ogsaa ofte Kilogramkalori, som er 1000 Gram- kalorier. Om derimod 1 ®r- Vand bruger 1 Kalori for at opvarmes fra 1° til 2° eller fra 2° til 3° o. s. v., er et Spørgsmaal, som kun Forsøg kunne afgøre. Disse Forsøg, som omtales i næste §, have vist, at det vel ikke nøjagtigt er Tilfældet, men at vi dog kun gøre en ringe Fejl ved at sige, at p sr- Vand, som er (° varmt, indeholde pt. Varmeenheder ud over den Varme, der indeholdes i Vandet ved 0°. I Reglen siger man blot, at der i Vandet findes det nævnte Antal Varmeenheder. Tage vi 1 ®r- af et andet Legeme, f. Eks. Jærn, saa vil der behøves et vist Antal, c, Varmeenheder for at opvarme det fra 0° til 1°. Lige som for Vandets Vedkommende finder man ved Forsøg, at der næsten kræves det samme Antal til hver følgende Grads Opvarmning, saa at q%r- Jærn ved t° indeholde cqt Varmeenheder, ud over den Varme, som findes i Jærnet ved 0°. Størrelsen c kaldes Jærnets Varmefylde. Ved Sammenligning af de to Udtryk pt og cqt ser man, at Jærnet og Vandet kræve samme Varmemængde for at opvarmes (°, dersom p = cq. Man kalder Produktet cq Jærnets Vandværdi. Vandets Varmefylde bliver ifølge Definitionen = 1. 15. Kalorimetret er et Apparat, hvorved man kan maale Varmemængder. Det bestaar af et Kar af tyndt Metal, som maa være blankt, helst forgyldt, udenpaa; det befæstes ved saa faa Berøringspunkter som muligt inden i et andet Metal- kar, som er forgyldt indvendigt. I Kalorimetret findes p gr- Vand af Temperaturen (°, samt et Termometer, hvorpaa der