Varmelære

21 Opgaver. 15. Hvorfor synes en afkølet Metalstang og en Træstang af samme Temperatur ikke lige kolde, naar vi tage dem i Haanden? 16. Naar Vand i en Dam afkøles om Efteraaret, sker det da ved Strømninger eller ved Ledning? Hvorledes sker Opvarmningen om Foraaret? 17. Hvorfor ere Sommeraftenerne hyppigt koldere, naar det er klart, end naar der er Skyer paa Himlen? 18. Naar man stikker en Finger ind i en Papcylinder, der indvendig er beklædt med Stanniol, mærker man en be- tydelig Opvarmning; ligeledes naar man holder sin Haand- flade foran en blank Metalflade. Hvorledes kan det forklares ? Jordens Opvarmning, Vinde. 21. Jordens og Havets Temperatur. Jorden udstraaler uafbrudt Varme til det tomme Rum, men modtager til Gen- gæld Varme fra Solen. En Del af Varmestraalerne, navnlig de ultrarøde, indsuges i Atmosfæren, især naar denne inde- holder mange Vanddampe. Paa Grund af Atmosfærens store Højde er Tabet paa denne Maade ikke ubetydeligt, men allige- vel kommer Luftens Temperatur aldeles overvejende til at bero paa Jordoverfladens. Det Bundt af Straaler, som hver Kvadratmeter af Jorden modtager fra Solen, bliver bredere, jo mere lodret Slraalerne falde, som Fig. 9 viser. Af \ denne Grund er den modtagne Varmemængde I I I I IN gennemsnitlig størst ved Middag, derefter af- Fig. 9. tager den, men da den dog endnu i den nærmeste Tid er stærkere end Varmetabet ved Udstraalingen, faar man som Regel den højeste Temperatur 1—2 Timer efter Middag. Derpaa synker Temperaturen hele Eftermiddagen og Natten indtil kort før Solopgang, da Solstraalerne ved Tilbagekast- ning fra de øvre Luftlag kunne naa Jorden. Paa lignende Maade forandres Temperaturen i Aarets