Varmelære

22 Løb, saaledes at den højeste Varmegrad først naas i Juli og den største Kulde i Januar. Da Solstraalerne falde stejlest mellem Vendekredsene, hvor Solen kan komme i Zenit, maa den aarlig modtagne Varmemængde her være størst og aftage modPolerne. Nogen fuldstændig Regelmæssighed bliver der ikke i Varmens For- deling, da Overfladens Beskaffenhed, Varmefylde, Højde over Havet m. m. spiller en væsentlig Rolle. Fra den øverste Jordskorpe vil baade Varmen og Kul- den trænge langsomt ned i Jorden. De daglige Temperatur- forandringer tabe sig allerede i en Meters Dybde, de aarlige først ca. 20m- nede (paa vore Breddegrader), saa Tempera- turen her omtrent er lig Aarets Middelvarme. I større Dybder vokser Temperaturen paa Grund af den indre Jord- varme ca. 1° for hver 30m- Havfladens Temperaturforandringer ere langt mindre end Jordskorpens, dels paa Grund af Vandets store Varmefylde, dels fordi Bølgeslaget stadig blander de øvre Vandlag sam- men. Ude i Atlanterhavet er Forskellen mellem Overflade- vandets Temperatur i Avgust og Februar kun 5°. Forskellen bliver større, naar der er kort ned til Bunden, f. Eks. 15° i Skagerak. Medens Ferskvand er tungest ved 4°, vil Havvandet have sin største Vægtfylde ved sit Frysepunkt (ca. -4- 2°). Is- havenes kolde Vand søger derfor til Bunds ind under Vandet i de andre Have. I hele Atlanterhavet ligger Bundtempera- turen omkring 0°. 22. Luftens Temperatur. Det er de nedre Luftlag, som have størst Betydning for os. Luften opvarmes og afkøles ved Berøring med Jordens Overflade, men faar dog sjældent den samme Temperatur, da Luften stadig blæser hen paa andre Steder. Ved at anstille regelmæssige Iagttagelser i en længere Aarrække kan man beregne de normale Forhold. Middel- temperaturen af en bestemt Dag faas ved at tage Middeltal- let af de Temperaturer, som aflæses hver Time i Døgnet. Har man for en Række Aar skaffet sig alle Middeltempera- turerne af en og samme Dato, vil Middeltallet deraf angive