Varmelære

4. ■ 11 Bl 24 det Sted. Saaledes bøje Isotermerne, navnlig for Januar, højt mod Nord paa Evropas Vestkyst, hvor f. Eks. Norges Fjorde aldrig fryse til. Dette kommer af de fremherskende sydvestlige Vinde paa Atlanterhavet, som dels medføre Varme og dels presse varmt Vand med sig som en bred Strøm, den saakaldte Golfstrøm. Paa den nordlige Halv- kugle ser man, at inde paa Fastlandet gaa Vinterisotermerne længere mod Syd og Sommerisotermerne længere imod Nord. Med andre Ord, paa Fastlandet er Sommeren hed og Vinte- ren kold; paa Havet og i Nærheden deraf er Varmegraden mere ens hele Aaret rundt. Denne Forskel paa Landklima og Søklima skyldes den før omtalte ringe Foranderlighed i selve Havfladens Temperatur i Modsætning til Jordskorpens. Som Eksempel paa Søklima kan nævnes Færøerne, hvor Forskellen mellem Normaltemperaturen for Januar og Juli kun er 9° (i selve Havet 5°). Den tilsvarende Forskel er hos os 16°, i St. Petersborg 25°, længere inde i Rusland indtil 40° og endnu større nogle Steder i Sibirien. Da Luft er en daarlig Varmeleder, modtage Atmosfærens øvre Lag deres Varme ved Strømning; men naar den af Jordskorpen opvarmede Luft stiger til Vejrs, vil den afkøles, idet den udvider sig og derved udfører et Arbejde. Under normale Forhold ville derfor de øvre Luftlag være koldere end de andre, og i en vis Højde træffer man Snegrænsen paa Bj ærgene. 23. Lufttrykket. Uligheden i Temperaturen paa de for- skellige Steder af Jorden giver Anledning til ulige store Lufttryk. Luften over et forholdsvis varmt Sted vil nemlig udvide sig og flyde ud foroven. For at faa en Oversigt over Lufttrykkets Fordeling paa Jorden tegner man Isobarer, det vil sige Linier igennem Steder med samme Barometer- stand (reduceret til Havfladen). Hosstaaende Kort viser Iso- barerne for en bestemt Dato. Naar Lufttrykket har været iagttaget paa et Sted gennem en længere Tid, kan man deraf udlede et Normaltryk for dette Sted, og paa den Maade har man fundet, at der langs