Varmelære

28 ved Smeltningen. Da denne bundne Varmemængde er temmelig betydelig, vil Smeltningen gaa langsomt for sig, med mindre Glasset udsættes for en stærkere Opvarmning. For andre Legemers Vedkommende er Forholdet vesentlig det samme som for Isens. Ville vi f. Eks. smelte et Stykke Bly, saa maa det først opvarmes til en bestemt Varme- grad, Blyets Smeltepunkt, og derefter mea der yderligere tilføres Varme, som ved Smeltringen bliver bunden, uden at Temperaturen forhøjes, sai længe der endnu er noget tilbage af det faste Legeme. Legemerne have meget forskellige Smeltepunkter, Kvæg- sølv -r- 39°, Is 0°, Stearin 51°, Kalium 62°, Tin 22E°, Vis- mut 268°, Bly 325°, Sølv 1000°, Støbejærn og Kobber 1100°, Smedejærn ca. 1600°, Glas 1000°—1400°, Platin hei imod 2000°. Legeringer smelte ofte ved en Temperatur, som er lavere end Smeltepunktet for noget af de Metaller, hvoraf Legeringen er dannet. Dette benyttes ved Lodning, idet man som ^odde- metal anvender en Legering, der smelter lettere end de Dele, som skulle loddes. En Legering af 2 Dele Tin og 1 Del Bly smelter f. Eks. ved 170°. Blander man 2 Dele Vismut, 1 Del Bly og 1 Del Tin, faar man en Legering, der smelter i kogende Vand. Af denne Grund er det ogsaa, at Støbejærn, som indeholder nogle Procent Kulstof, smelter længe før Smedejærn, der er meget mindre kulholdigt. Lægger man en ubetydelig Mængde Bly paa et Stykke Platinblik og varmer det, dannes der en Legering, som smelter i en Spiritusflamme, saa der dannes et Hul i Platinet. Nogle Legemer have intet bestemt Smeltepunkt, idet de blive bløde, noget før den egentlige Smeltning indtræder, saa at Tilstandsformen gradvis forandrer sig. Dette er f. Eks. Tilfældet med Glas og Smedejærn; derfor kunne disse Lege- mer bearbejdes, mens de ere bløde, to Stykker Smedejærn kunne svejses sammen. 27. Størkning. Naar et flydende Legeme afkøles, vil det i Reglen gaa over i fast Form ved en Temperatur, der er lig den, hvorved det faste Legeme smeltede. Den bundne Varme vil derved paa ny blive fri, og kim efterhaanden som